Skriftlig fremsættelse (26. maj 2020)

erhvervsministeren (Simon Kollerup):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsfremme (Etab­lering af en whistleblowerordning for de erhvervs­ret­tede covid-19-kompensationsordninger, som admini­streres af Erhvervsstyrelsen, samt indførelse af særlig tavsheds­pligt)

(Lovforslag nr. L 198)

Formålet med lovforslaget er for det første at etablere en whistleblowerordning, der skal forebygge og afdække svindel med Erhvervsstyrelsens fem kompensationsordninger, der er oprettet som følge af covid-19-krisen. For det andet sikres det med forslaget, at det er muligt for Hvidvasksekretariatet at sende underretninger om mulig svindel med de fem kompensationsordninger til Erhvervsstyrelsen, uden at den person eller virksomhed, underretningen vedrører, kan få kendskab til, hvem der har indberettet vedkommende.

Etableringen af en whistleblowerordning i Erhvervsstyrelsen skal tilskynde flere personer til at afgive relevante oplysninger, som kan medvirke til at dæmme op for fejl, misbrug og svindel med de fem kompensationsordninger, der er etableret i Erhvervsstyrelsen som følge af covid-19. Sådanne oplysninger kan spille en væsentlig rolle som supplement til kontrollerne i indsatsen for at mindske svindel.

Det er vigtigt at understrege, at langt de fleste virksomheder optræder ansvarligt og bruger kompensationsordningerne til det, de er tiltænkt. Selvom det således heldigvis kun er et fåtal af virksomheder, der snyder, har Erhvervsstyrelsen alligevel modtaget et større antal borgerhenvendelser vedrørende mistanke om forsøg på svindel, siden kompensationsordningerne blev etableret. Erfaringsmæssigt frafalder mange dog deres henvendelse, når styrelsen oplyser, at det efter gældende ret ikke er muligt at love anonymitet.

Det vurderes på den baggrund, at den foreslåede whistleblowerordning, hvor en whistleblower er anonym for offentligheden, men vedkommendes identitet er kendt af Erhvervsstyrelsen, vil få flere personer til at afgive relevante oplysninger, som styrelsen har mulighed for at få uddybet, hvis det er nødvendigt for kontrolindsatsen. Dette kan være af væsentlig betydning i forhold til både at forebygge, dæmme op for og afdække fejl, misbrug og svindel med kompensationsordningerne.

Med lovforslaget pålægges ansatte i Erhvervsstyrelsen samtidig en eksplicit tavshedspligt for så vidt angår oplysninger, der modtages fra Hvidvasksekretariatet. Det findes hensigtsmæssigt at etablere tavshedspligten med det formål at beskytte de bankansatte og andre, som indberetter til Hvidvasksekretariatet, mod potentielle repressalier fra den, de har indberettet. Dermed sikres det, at fortrolige oplysninger, som Hvidvasksekretariatet ligger inde med, og som er relevante i kontroløjemed, kan videregives til Erhvervsstyrelsen med henblik på udøvelse af styrelsens kontrol af udbetalinger fra covid-19-kompensationsordningerne, uden at den indberettede virksomhed eller person kan få kendskab til, hvem der har underrettet myndighederne.

Under hensyntagen til at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i offentlig høring i forbindelse med fremsættelsen.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.