Betænkning afgivet af Europaudvalget den 4. marts 2021

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. behandlingen.

Et mindretal i udvalget (DF, EL og NB) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (Jens Rohde (UFG)) vil ved 2. behandling af beslutningsforslaget redegøre for sin indstilling til beslutningsforslaget.

Et tredje mindretal i udvalget (Orla Østerby (UFG)) vil ved 2. behandling af beslutningsforslaget redegøre for sin indstilling til beslutningsforslaget.

Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslisten støtter forslaget. Det er der fire grunde til:

For det første pålægger det Danmark forpligtelser flere generationer frem. Det er trods alt ikke hver dag, vi tager beslutninger, der i den grad binder økonomien frem til 2058.

For det andet er der jo ikke nogen tvivl om, at det, at alle lande i EU bliver påført den her afbetaling, øger presset for, at der skal etableres egenindtægter i EU på et helt andet niveau, end vi kender i dag. Man vil se et massivt pres, fordi lande, som er økonomisk dårligt stillede, skal ud og hente afbetalingerne i deres årlige budgetter, og det er klart, at så vil idéen om egenindtægter til EU komme. Vi er imod egenindtægter, fordi det grundlæggende er en føderalistisk overbygning til EU, når Unionen selv inddriver midler. Det mener vi ikke at de europæiske befolkninger har sagt ja til.

For det tredje er vi for en folkeafstemning, fordi vi er imod genopretningspakken. Vi er ikke imod den generelt. Vi fremlagde faktisk vores egen genopretningspakke. Idéen om, at man i fællesskab skal låne penge for at hjælpe de hårdest ramte lande, synes vi er en rigtig god. Men der er tre afgørende problemer i genopretningspakken. Det ene er, at den i et vist omfang vil gavne de forkerte lande, som ikke er hårdt ramt økonomisk af corona, selv om det var det, der var udgangspunktet. Det er Polen et godt eksempel på. Det andet er, at indholdet ikke er grønt nok. Der er grænser for, hvor mange gange vi kan låne sådan et beløb her. Derfor skulle man have brugt den her lejlighed til at sikre den grønne omstilling. Det gør man ikke. Det tredje er, at der ikke er nogen garantier for, at det her ikke vil blive brugt til at gennemtvinge neoliberal politik. Alle lande skal have en resiliensplan godkendt af EU-Kommissionen, og vi kender ikke standarden for denne på forhånd. Derfor har vi ikke en garanti mod, at finanskrisens sparepolitik vender tilbage.

For det fjerde fik vi aldrig lov til at stemme om Lissabontraktaten. Grundlaget for hele det regime, EU bygger på i dag, er jo Lissabontraktaten, og den har den danske befolkning aldrig nogen sinde fået lov at stemme om. Vi mener, at man bør stemme om Lissabontraktaten, ligesom da man stemte om Maastrichttraktaten og senere Edinburgh?aftalen. Vi synes, det er helt afgørende, at der er den opbakning, og den kan vi ikke se i dag. Det er et princip for os, at EU bør hente demokratisk legitimitet til de største beslutninger.

Selv om vi støtter det her forslag fremsat af Nye Borgerlige, skal det for en god ordens skyld bemærkes, at vi ikke har samme visioner for samfundet som Nye Borgerlige, heller ikke når det kommer til EU-politikken. Vi er imod EU-samarbejdet, fordi det gennemtvinger neoliberal deregulering af markedet til skade for bl.a. klimaet, velfærden og arbejdstagernes rettigheder. Vi ønsker internationalt samarbejde, hvor disse forhold er i fokus. Nye Borgerlige ønsker at give virksomhederne frit spil til skade for planeten og fjerne velfærd og arbejdstagerrettigheder, så de rigeste i endnu højere grad kan skumme fløden på andres arbejde. Men om det konkrete forslag er vi enige.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. oktober 2020 og var til 1. behandling den 17. december 2020. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslutningsforslaget.

Lars Aslan Rasmussen (S) Ida Auken (S) Jens Joel (S) Troels Ravn (S) Karin Gaardsted (S) Tanja Larsson (S) Henrik Møller (S) nfmd. Rasmus Stoklund (S) Jens Rohde (UFG) Henrik Vinther (RV) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Søren Søndergaard (EL) Rasmus Vestergaard Madsen (EL) Victoria Velasquez (EL) Jan E. Jørgensen (V) Tommy Ahlers (V) Erling Bonnesen (V) Karsten Lauritzen (V) Kim Valentin (V) Eva Kjer Hansen (V) fmd. Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Messerschmidt (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Orla Østerby (UFG) Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB)

Liberal Alliance, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.