B 67 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af adgang til at søge spontant asyl i Danmark.

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2020-21
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 30-10-2020

Fremsat: 30-10-2020

Fremsat den 30. oktober 2020 af Pernille Vermund (NB), Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB) og Mette Thiesen (NB)

20201_b67_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 30. oktober 2020 af Pernille Vermund (NB), Peter Seier Christensen (NB), Lars Boje Mathiesen (NB) og Mette Thiesen (NB)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af adgang til at søge spontant asyl i Danmark

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der afskaffer adgangen til at søge spontant asyl i Danmark.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 85, folketingsåret 2019-20. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2019-20, tillæg A, B 85 som fremsat.

Den nuværende asyllovgivning er dysfunktionel og inhuman, understøtter menneskesmugling, hjælper de få på bekostning af de mange, koster rigtig mange penge og påfører det danske samfund store skader over tid på grund af indvandringen af mennesker, der ikke deler de danske værdier og ikke ønsker at assimilere sig i samfundet.

Udlændinge- og integrationsministeren nævnte under besvarelsen af Udlændinge- og Integrationsudvalget alm. del - samrådsspørgsmål H (folketingssamling 2019-20) den 9. januar 2020, at modtagelsen af asylansøgere alene i 2016 havde kostet 3 mia. kr. Ved samme lejlighed fremhævede ministeren, at ressourcerne i dag bruges forkert i forhold til udfordringerne. Flygtninge skal hjælpes i nærområderne.

Regeringen ønsker et nyt asylsystem i Europa. Selv om regeringens forslag synes nødvendigt, er tidshorisonten for regeringens planer alt for lang. En løsning i samarbejde med andre lande er attraktiv, men Danmark kan og skal ikke vente på, at modvillige lande lader sig overtale. De øvrige EU-lande har tydeligt vist, at de ikke er rede til at tage de nødvendige skridt. Danmark må derfor ikke basere et nyt asylsystem på, om andre lande ønsker at deltage i et samarbejde herom eller ej. Der er behov for som en del af løsningen, at Danmark snarest muligt fjerner muligheden for at søge spontant asyl, medmindre Danmark er »nærområde« til en konflikt.

Flygtninge med et beskyttelsesbehov skal naturligvis have beskyttelse. Udgangspunktet er, at flygtninge udelukkende skal hjælpes i nærområderne. Danmark skal naturligvis åbne sine grænser og sikre flygtningene beskyttelse i samarbejde med FN, hvis konflikter i Danmarks nabolande medfører flygtningestrømme. Flygtninge bør og skal hjælpes i nærområdet i de sikre lande, der støder op til landet med konflikten. Danmark skal derfor i forbindelse med afskaffelse af muligheden for at søge spontant asyl i Danmark øge bevillingerne til FN?s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), så FN kan højne standarden i flygtningelejrene og beskytte flere mennesker på flugt og beskytte dem bedre.

En ofte hørt indvending mod at fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark er, at det vil være i strid med flygtningekonven?tionen. Men det er forslagsstillernes klare opfattelse, at det ikke strider imod flygtningekonvent?i?on?en. Flygtningekonventionen lægger vægt på, at man ikke udsendes til forfølgelse, og at man har mulighed for at opnå beskyttelse som flygtning. Denne mulighed består i alle vore nabolande og i nærområderne til konflikterne. Der er derfor ikke umiddelbart modstrid med hensigten i konventionen.

Skriftlig fremsættelse

Pernille Vermund (NB):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af adgang til at søge spontant asyl i Danmark.

(Beslutningsforslag nr. B 67)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.