I Enhedslisten er vi glade for det arbejde, som foregår i OECD, og de landvindinger, der sker i kampen mod international skatteundgåelse. Der sker meget i de her år. Vi har i mere end 20 år kæmpet kampen mod multinationale selskabers aggressive skattespekulation, og det vil vi fortsætte med. Lovforslaget indeholder gode elementer, men også et enkelt element, som vi er kritiske over for, hvorfor vi nok – men det må i sidste ende afvente en teknisk gennemgang i udvalget – vil bede om en opdeling af lovforslaget. Det må vi se i forbindelse med udvalgsarbejdet.
Det første element omhandler justeringer af definitionen af fast driftssted. Lovforslaget implementerer ændringer, som lukker for misbrug via det, der hedder agentreglen, hvor man kunstigt kan konstruere sig uden om, at der statueres et fast driftssted og dermed skattepligt. Derudover er der sket yderligere præciseringer af, hvornår der blot er tale om aktiviteter af forberedende og hjælpende karakter, således at dette ikke giver mulighed for, at man kan camouflere fast driftssted og dermed kunstigt undgå skattepligt.
Der står i bemærkningerne til lovforslaget, at der i det oprindelige L 48 også var en yderligere betingelse vedrørende agentreglen, nemlig at aktiviteterne blev udøvet fra et fast forretningssted her i landet, men at dette er ændret med det her lovforslag, da betingelsen ikke følger af OECD's anbefalinger. Vi har fra Enhedslistens side tænkt os at stille spørgsmål til, hvilke konsekvenser det vil få. Umiddelbart vurderer vi det til at være en stramning. Dog kan man jo i princippet bl.a. handle på vegne af andre som agent i Danmark ved udelukkende at have aktiviteter i Danmark, men f.eks. måske gøre det fra et kontor i – hvad ved jeg – Flensborg eller Malmø. Det vil vi stille spørgsmål til.
Derudover kan vi se, at den såkaldte fjernsalgsregel fjernes, og den kan jo også misbruges til at omgå fast driftssted. Det er også en ændring, som vi vurderer er fornuftig og er en stramning.
Så vil jeg komme med en enkelt bemærkning om kapitalfonde. Det drejer sig om, at der i bemærkningerne står:
»I dansk ret gælder der ingen lovbaseret definition af begrebet ”udøvelse af erhverv”. Det er dog i selskabsskattelovens § 2, stk. 7, og kildeskattelovens § 2, stk. 11, fastsat, at aktiviteter i form af investeringer i aktier og i form af erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven kun anses for udøvelse af erhverv, når der foreligger« – og så kommer ordet – »næringsvirksomhed.«
Det blev jo indført i et lovforslag, som vi behandlede før valget, nemlig L 237, og det betyder de facto, at kapitalfonde holdes ude af dansk beskatning via fast driftssted. Det er bare lige for at nævne, at vi fra Enhedslistens side mener, at der er et politisk problem her, og at vi sådan set via dansk lovgivning påfører os selv et stort økonomisk tab. Det er ikke, fordi lovforslaget ændrer ved den gældende praksis. Jeg ønsker bare lige at gøre opmærksom på, at vi faktisk har et problem, som vi bør diskutere nærmere.
Det andet hovedelement i lovforslaget her handler om transfer pricing. Der er en lang række bestemmelser, præciseringer, stramninger og justeringer, som alle sammen er fornuftige og gode.
Det tredje element omhandler fradragsregler for endelige underskud. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi her synes, at det lader til, at EU blander sig voldsomt i dansk skatteret på en uheldig måde. Det gør jo faktisk også vold på helt grundlæggende principper i skatteretten, som er, at man ikke kan få fradrag, hvis man ikke samtidig er skattepligtig. De nugældende danske regler betyder, at man kan få fradrag i dansk selskabsskat for underskud i udenlandske selskaber, men kun hvis man har valgt international sambeskatning til Danmark. Det er jo meget rimeligt. Hvis man vil have fradrag i dansk skat, skal man også betale skatten i Danmark.
Ligeledes kan man jo fravælge sambeskatning og betale sin skat i et andet land, der måske endda har en lavere skatteprocent, men så kan man selvfølgelig heller ikke aktivere et underskud i dette udenlandske selskab i den danske skat og få fradrag. Der må jo være symmetri i tingene. Der er dog disse særlige tilfælde, hvor der er tale om endelige underskud. Hvis et dansk selskab, der ikke har valgt sambeskatning til Danmark, har et udenlandsk datterselskab, som får et endeligt underskud, altså så selskabet likvideres, selskabet lukkes, og selskabet står tilbage med et underskud, så kan dette jo af gode grunde ikke aktiveres i det nu lukkede selskab. Man står således tilbage med et underskud, som man ikke skattemæssigt kan aktivere, medmindre man kan gøre det i et selskab i et andet land.
Her har de danske regler, der kræver, at man aktivt har tilvalgt international sambeskatning, så stået i vejen. Men sådan er det ikke længere. Med den såkaldte Bevoladom vurderer EU-Domstolen, at de danske regler strider imod retten til etableringsfrihed. Det udenlandske selskab skal således have ret til at komme til Danmark med det endelige underskud, man ikke kan aktivere i f.eks. Spanien eller Tyskland, og så nedbringe skatten i Danmark, selv om selskabet ikke har betalt en bøjet femøre.