Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 28:

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. For Socialdemokratiet har det topprioritet at få genskabt borgernes tillid til skattevæsenet – et skattevæsen, hvor medarbejderne hver dag knokler og gør det godt, og hvor det er et politisk ansvar og en politisk opgave bl.a. at bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Vi skal i Danmark have tillid til, at vi alle – virksomheder, selskaber og borgere – bidrager til fællesskabet og betaler den rette skat. Ingen skal kunne snyde sig fra dette.

Lovforslaget her sikrer, at Skatteforvaltningens mulighed for at kontrol af handler inden for multinationale selskaber ikke svækkes. Skattemyndighederne skal kunne handle og virke effektivt, og skattelovgivningen skal være robust og fungere, så de politiske ambitioner og målsætninger indfries. Lovforslaget indeholder dermed følgende hovedelementer: Lovforslaget skal sikre, at den danske selskabsskattelovgivning på en række områder lever op til de internationale forpligtelser, der bl.a. fremgår af OECD's regler og EU-Domstolens praksis.

For det første har lovforslaget til formål at implementere OECD's anbefalinger om fast driftssted, så de danske regler stemmer overens med internationale standarder på området. På den måde sikrer vi lige konkurrencevilkår, uanset hvor den fysiske eller juridiske person er skattemæssigt hjemmehørende.

For det andet har lovforslaget til formål at bringe selskabsskattelovens regler i overensstemmelse med EU-retten. Konkret indføres en række bestemmelser om, at danske selskaber har adgang til at foretage fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber og faste driftssteder og underskud vedrørende fast ejendom. Ændringerne her skyldes en EU-dom.

For det tredje tydeliggøres skønsadgangen ved transfer pricing-forhøjelser, og det har til formål at sikre skattemyndighederne adgang til at skønne, når dokumentationen ikke foreligger, og den skal indgives senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet. Det vil mindske risikoen for, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt dokumentationen er rettidig eller ej. Socialdemokratiet kan naturligvis stemme for forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Kim Valentin, Venstre.

Tak til formanden. I Venstre mener vi, at vi selvfølgelig skal leve op til internationale forpligtelser. Dette lovforslag skal sikre, at den danske selskabslovgivning på en række områder lever op til de internationale forpligtelser, der bl.a. fremgår af OECD's regler og EU-Domstolens praksis.

For det første har forslaget til formål at implementere OECD's anbefalinger om fast driftssted, således at de interne danske regler bringes i overensstemmelse med de seneste internationale standarder på området. Der er faktisk en række danske virksomheder, som har fordel af det.

For det andet gives der adgang for virksomheder til at foretage fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber, faste driftssteder og vedrørende fast ejendom. Formålet med disse bestemmelser er at bringe selskabsskattelovgivningens regler i overensstemmelse med EU-retten.

For det tredje er lovforslagets formål at tydeliggøre bestemmelsen om Skatteforvaltningens adgang til at fastsætte indkomsten vedrørende kontrollerede transaktioner skønsmæssigt, hvis transfer pricing-dokumentationen ikke er udarbejdet rettidigt. Det er et ret teknisk område. Transfer pricing-dokumentationen skal indgives senest 60 dage efter fristen for indgivelse af oplysningsskemaet. Det er godt at få det på plads. Herudover indeholder lovforslaget en række mindre justeringer, jeg ikke skal komme nærmere ind på.

Venstre kan støtte forslaget.

Tak til hr. Kim Valentin. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Det er jo ikke et af de lovforslag, der skaber mest debat, hvilket jo måske også afspejler, at det er ret teknisk og lidt kompliceret og svært at få en højtravende debat på baggrund af. Det er en delvis genfremsættelse af L 48 fra sidste samling, dog uden CFC-beskatning, som jo i hvert fald dengang nok var den mest tekniske del af det og også det, der var størst uenighed om. Der tror jeg, der vil være mindre nu, dog med det sagt, at der måske stadig væk godt kan være noget i det her også, fordi der er otte forskellige elementer, som jo som sagt er ret tekniske. Det er også derfor, at der er stor sandsynlighed for, at man kan overse noget.

Det første element, jeg lige vil nævne kort, er reglerne omkring fast driftssted, som det jo er grundlæggende godt at vi har nogle bestemmelser omkring. Jeg synes også, det er godt, at man her justerer op imod anbefalinger fra OECD. Det synes jeg er langt bedre vi i Danmark gør skattepolitisk, i stedet for at vi følger tendensen, hvor man jo typisk hælder mod EU-lovgivningen. OECD er et langt bedre forum, og her har man så justeret på regler omkring fast driftssted, sådan at der, hvor man producerer varen og typisk har sin aktivitet, skal man også beskattes. Det er ganske fornuftigt. Men der er jo så også et udestående i det, som man ikke løser med det her, og det er jo de her store tech-giganter, som ikke har et fast driftssted i Danmark, men som suger penge ud, hvad enten det er annoncekroner, eller om man leverer Netflix eller video eller andre ting, og som ikke betaler skat i Danmark. Det udestående er der jo stadig væk, men det er OECD i gang med at kigge på. Men jeg vil sige, at det sådan set er der, hvor den store pukkel er i forhold til det med fast driftssted. Altså, det er jo, hvordan man fanger de her store virksomheder, bl.a. tech-giganter, men det er jo så en anden gang, vi må løse det. Men vi synes, det er en god ændring, der ligger i det her lovforslag.

Så er der en anden del om, at man vil give danske selskaber adgang til at foretage fradrag i endeligt underskud i udenlandske datterselskaber, og det kan som udgangspunkt jo lyde godt. Det er på baggrund af en EU-dom. Det er igen et ret teknisk område, som jeg ikke sådan lige kan sige jeg er dybt nede i rækkevidden af, så jeg tænker egentlig, om vi måske kunne få en teknisk gennemgang af det i udvalgsarbejdet, inden vi sådan tager endelig stilling til det.

Det sidste punkt, jeg vil nævne, er omkring transfer pricing, og der synes jeg, det er lidt det samme. Jeg synes umiddelbart, at det giver god mening, at man laver sådan en frist på 60 dage, hvor man skal have afleveret dokumentationen, så man kan få fastsat indkomsten retmæssigt, og hvor man, hvis man ikke afleverer den, kan få det gjort skønsmæssigt. Det lyder jo godt, men jeg kan se i høringssvarene, at der er en del kommentarer til det, og jeg må sige, at som lægmand, selv om jeg har været skatteordfører i mange år, har jeg svært ved at se, om det er landet præcis der, hvor det giver mening, både for skattemyndighederne, som selvfølgelig skal kunne komme videre og fastsætte det skønsmæssigt, hvis man ikke, kan man sige, spiller med og afleverer rettidigt, men også for erhvervslivet, som der omvendt også skal være en balance i forhold til. Jeg må ærligt sige, at jeg kommer lidt til kort, og jeg kan ikke sådan sige, om man har ramt lige præcis inden for det, som skal til dér, når der også er kommet en del høringssvar, som faktisk påpeger, at der er nogle ting, som godt kan justeres.

Så jeg vil egentlig lægge op til, om vi kunne få en teknisk gennemgang i udvalgsarbejdet, og så vil vi tage stilling ud fra det. Men jeg vil da i hvert fald sige, at overordnet er vi positive over for lovforslaget, og får vi nogle gode svar i udvalgsarbejdet, regner jeg da med, at vi stemmer ja. Men jeg vil gerne lige forbeholde mig retten til, at vi måske kan få en teknisk gennemgang, så vi er sikre på, at det er, som det skal være.

Tak til ordføreren. Der er heller ikke her nogen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre til fru Kathrine Olldag fra Det Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Som hr. Dennis Flydtkjær lige har nævnt, er det her jo et forslag af ganske teknisk karakter, som vi i Radikale Venstre jo mener det giver rigtig god mening – overordnet set og i forhold til alle dets punkter – at diskutere i dag og vedtage senere. Det punkt, jeg gerne vil slå ned på, handler nok også om OECD's anbefalinger om fast driftssted, sådan at de danske regler bringes i overensstemmelse med de seneste internationale standarder. Sammen med regeringen og de øvrige støttepartier vil vi jo rigtig gerne være med til at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning med den sunde fornuft som bærende princip, og det synes vi er tilfældet her. Lovforslagets definition af fast driftssted følger den definition, som fremgår af OECD's overenskomst fra 2017. De foreslåede bestemmelser er også i overensstemmelse med den formulering af bestemmelsen af fast driftssted, der fremgår af det multilaterale instrument, som Danmark også har tiltrådt. Den nye interne danske regel får derfor først reel virkning, når de lande, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, har tiltrådt en tilsvarende bestemmelse om fast driftssted via det multilaterale instrument eller via en individuel forhandling af overenskomsten. Og for de lande, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, eksempelvis Frankrig eller Spanien, vil den nye definition i dansk ret få virkning fra ikrafttrædelsen, dvs. fra den 1. januar 2020. Og det er selvfølgelig også nogle af de elementer, som man jo bare lige skal være opmærksom på kræver et længere træk i forhold til de lande, som vi i øvrigt samarbejder med.

Det, som jeg egentlig gerne vil spørge ind til i dag – altså spørge ministeren og de gode fagfolk ovre i ministeriet om – er, om der er taget højde for, at vi med det her forslag kommer til at spænde ben for vandrende arbejdstagere, der arbejder og tjener penge i mere end to lande. Det har jeg svært ved at gennemskue, sådan som jeg læser det, men jeg vil egentlig gerne lige have et skattefagligt bud på, om det er tilfældet. Men alt i alt er det jo super glimrende, og vi støtter naturligvis forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Rune Lund. Værsgo.

Jeg vil gerne stille ordføreren et spørgsmål om den del, som ikke er med i det her lovforslag, nemlig CFC-delen. For jeg ved i hvert fald, at der er tre partier i det her Folketing, som egentlig går ind for den del, og som var parate til at stemme det igennem uden substanstest så hurtigt som muligt. Det er Socialdemokratiet, det er Socialistisk Folkeparti, og det er Enhedslisten. Og hvis Det Radikale Venstre også var med, var der jo allerede et flertal, men det er simpelt hen uklart for mig, hvad Det Radikale Venstres holdning til CFC-delen egentlig er, altså om man stadig bakker op om den CFC-regel, som har ligget i de lovudkast, vi har diskuteret her i Folketinget, altså en CFC-regel uden substanstest.

Ordføreren.

Grunden til, at vi lige om lidt skal i gang med tredje runde angående CFC-implementeringen, er jo bl.a., at regeringen ikke har kunnet få flertal, som hr. Rune Lund også nævner. Og det er jo, fordi Radikale Venstre ikke kunne stemme for lovforslaget, som det forelå i runde to, da vi diskuterede det. Sådan som jeg har forstået det, kommer det samme lovforslag til at blive fremsat, som det var dengang, og derfor kommer vi også til at stille et ændringsforslag til det forslag, når vi skal til at tage den runde igen. Og i det ændringsforslag forsøger vi at ramme en balance mellem overimplementering på den ene side, altså overimplementering i forhold til danske virksomheders konkurrenceevne på det globale marked, og på den anden side det hul, som vi jo heller ikke på nogen som helst måde har lyst til at skabe i dansk skattelovgivning. Så det er det med at finde balancen mellem, hvornår vi skaber et hul, så vi mister en masse beskatning på immaterielle værdier, og hvornår vi ligesom får holdt hånden under store danske virksomheder. Det tænker jeg vi kommer til at ramme med det ændringsforslag, som vi sidder og har nogle tanker om, og det kan vi diskutere, når vi kommer dertil, tænker jeg.

Jeg vil bede hr. Rune Lund om at forklare mig og dem, der ser med, hvad CFC er for noget, for det kom lige ind fra siden, og det kunne være rart nok lige at få forklaret, og så får hr. Rune Lund 5 sekunder ekstra. Værsgo.

Det handler simpelt hen om, at EU er kommet med nogle fantastiske regler, som gør, at vi kan lukke et gigantisk skattehul, som gør, at virksomheder som Novo Nordisk i dag kan slippe med at betale 0 kr. i noget, der hedder CFC-skat, som handler om det at overføre et immaterielt aktiv, f.eks. et patent, fra Danmark til udlandet. Og der har vi den holdning i Enhedslisten, at godt nok er vi ikke særlig glade for EU, men vi elsker trods alt EU mere, end vi elsker storkapitalen, som prøver at lave skatteundgåelse.

Men jeg kan forstå på det, som Det Radikale Venstre siger i dag, at man egentlig kun vil stemme skatteundgåelsesdirektivet igennem med den del, som vi ikke behandler i dag, hvis der kommer en substanstest. Og det vil jo undergrave selve formålet med at lukke det hul, som egentlig er idéen med at indføre de nye regler om CFC-beskatning. Så er det sådan, det skal forstås? Vil Det Radikale Venstre kun stemme CFC-delen igennem, hvis der kommer en substanstest – er det sådan, det skal forstås?

Ordføreren, værsgo.

En substanstest er ikke nødvendigvis storkapitalistisk ondskab – man kan godt høre, at hr. Rune Lund er i storform i dag. For os at se handler den her substanstest faktisk lige præcis om at beskytte danske virksomheder, og vi kommer til at foreslå en alternativ substanstest. Og lad os nu lige vente og se, om ikke hr. Rune Lund måske alligevel kan se en pointe i det, vi kommer til at foreslå, for der vil faktisk blive dækket af for en masse spekulation, altså mulig spekulation. Vi vil også arbejde med evaluering, altså følge lovforslaget tæt osv., for vi har heller ikke nogen interesse i at skabe hul i statskassen. Vi har det jo fuldstændig ligesom hr. Rune Lund, bortset fra at vi måske elsker EU lidt mere.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Rune Lund for at gøre det sådan, at seerne og jeg kunne følge med i debatten. Tak for det. Den næste ordfører er hr. Carl Valentin.

Tak for det. Nu har vi jo at gøre med et lovforslag, som vi egentlig har debatteret før, og derfor kommer jeg også til at gentage nogle af mine pointer fra sidste år. Vi skal indrette os efter internationale retningslinjer for at undgå skatteunddragelse. Det tager vi i SF godt imod. Jeg kan så også konstatere, at man fra det egentlige lovforslag har udskilt ændringen med CFC-reglen, da det var den, der forårsagede mest debat sidst. Nu vil den så forårsage lidt debat igen. Det er fint, vi tager også gerne debatten til den tid, når vi skal arbejde med det. Sådan som forslaget foreligger nu, stemmer SF for. Generelt er vi selvfølgelig optaget af at sikre, at indførelsen af nye regler ikke risikerer at lempe den nuværende danske skattekontrol. Det var egentlig det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten.

I Enhedslisten er vi glade for det arbejde, som foregår i OECD, og de landvindinger, der sker i kampen mod international skatteundgåelse. Der sker meget i de her år. Vi har i mere end 20 år kæmpet kampen mod multinationale selskabers aggressive skattespekulation, og det vil vi fortsætte med. Lovforslaget indeholder gode elementer, men også et enkelt element, som vi er kritiske over for, hvorfor vi nok – men det må i sidste ende afvente en teknisk gennemgang i udvalget – vil bede om en opdeling af lovforslaget. Det må vi se i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Det første element omhandler justeringer af definitionen af fast driftssted. Lovforslaget implementerer ændringer, som lukker for misbrug via det, der hedder agentreglen, hvor man kunstigt kan konstruere sig uden om, at der statueres et fast driftssted og dermed skattepligt. Derudover er der sket yderligere præciseringer af, hvornår der blot er tale om aktiviteter af forberedende og hjælpende karakter, således at dette ikke giver mulighed for, at man kan camouflere fast driftssted og dermed kunstigt undgå skattepligt.

Der står i bemærkningerne til lovforslaget, at der i det oprindelige L 48 også var en yderligere betingelse vedrørende agentreglen, nemlig at aktiviteterne blev udøvet fra et fast forretningssted her i landet, men at dette er ændret med det her lovforslag, da betingelsen ikke følger af OECD's anbefalinger. Vi har fra Enhedslistens side tænkt os at stille spørgsmål til, hvilke konsekvenser det vil få. Umiddelbart vurderer vi det til at være en stramning. Dog kan man jo i princippet bl.a. handle på vegne af andre som agent i Danmark ved udelukkende at have aktiviteter i Danmark, men f.eks. måske gøre det fra et kontor i – hvad ved jeg – Flensborg eller Malmø. Det vil vi stille spørgsmål til.

Derudover kan vi se, at den såkaldte fjernsalgsregel fjernes, og den kan jo også misbruges til at omgå fast driftssted. Det er også en ændring, som vi vurderer er fornuftig og er en stramning.

Så vil jeg komme med en enkelt bemærkning om kapitalfonde. Det drejer sig om, at der i bemærkningerne står:

»I dansk ret gælder der ingen lovbaseret definition af begrebet ”udøvelse af erhverv”. Det er dog i selskabsskattelovens § 2, stk. 7, og kildeskattelovens § 2, stk. 11, fastsat, at aktiviteter i form af investeringer i aktier og i form af erhvervelse af fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven kun anses for udøvelse af erhverv, når der foreligger« – og så kommer ordet – »næringsvirksomhed.«

Det blev jo indført i et lovforslag, som vi behandlede før valget, nemlig L 237, og det betyder de facto, at kapitalfonde holdes ude af dansk beskatning via fast driftssted. Det er bare lige for at nævne, at vi fra Enhedslistens side mener, at der er et politisk problem her, og at vi sådan set via dansk lovgivning påfører os selv et stort økonomisk tab. Det er ikke, fordi lovforslaget ændrer ved den gældende praksis. Jeg ønsker bare lige at gøre opmærksom på, at vi faktisk har et problem, som vi bør diskutere nærmere.

Det andet hovedelement i lovforslaget her handler om transfer pricing. Der er en lang række bestemmelser, præciseringer, stramninger og justeringer, som alle sammen er fornuftige og gode.

Det tredje element omhandler fradragsregler for endelige underskud. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi her synes, at det lader til, at EU blander sig voldsomt i dansk skatteret på en uheldig måde. Det gør jo faktisk også vold på helt grundlæggende principper i skatteretten, som er, at man ikke kan få fradrag, hvis man ikke samtidig er skattepligtig. De nugældende danske regler betyder, at man kan få fradrag i dansk selskabsskat for underskud i udenlandske selskaber, men kun hvis man har valgt international sambeskatning til Danmark. Det er jo meget rimeligt. Hvis man vil have fradrag i dansk skat, skal man også betale skatten i Danmark.

Ligeledes kan man jo fravælge sambeskatning og betale sin skat i et andet land, der måske endda har en lavere skatteprocent, men så kan man selvfølgelig heller ikke aktivere et underskud i dette udenlandske selskab i den danske skat og få fradrag. Der må jo være symmetri i tingene. Der er dog disse særlige tilfælde, hvor der er tale om endelige underskud. Hvis et dansk selskab, der ikke har valgt sambeskatning til Danmark, har et udenlandsk datterselskab, som får et endeligt underskud, altså så selskabet likvideres, selskabet lukkes, og selskabet står tilbage med et underskud, så kan dette jo af gode grunde ikke aktiveres i det nu lukkede selskab. Man står således tilbage med et underskud, som man ikke skattemæssigt kan aktivere, medmindre man kan gøre det i et selskab i et andet land.

Her har de danske regler, der kræver, at man aktivt har tilvalgt international sambeskatning, så stået i vejen. Men sådan er det ikke længere. Med den såkaldte Bevoladom vurderer EU-Domstolen, at de danske regler strider imod retten til etableringsfrihed. Det udenlandske selskab skal således have ret til at komme til Danmark med det endelige underskud, man ikke kan aktivere i f.eks. Spanien eller Tyskland, og så nedbringe skatten i Danmark, selv om selskabet ikke har betalt en bøjet femøre.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Rasmus Jarlov.

Under de korte bemærkninger beskyldte hr. Rune Lund Novo Nordisk for at begå skatteunddragelse. Jeg vil gerne høre, hvilket belæg han har for det, for det er en ret grov beskyldning.

Ordføreren.

Nej, det gjorde jeg ikke. Det, jeg siger, er, at Novo Nordisk i dag benytter CFC-reglerne på en sådan måde, at de kan undgå at betale skat. Det har de selv fremlagt for os i en høring i Landstingssalen, hvor de har klargjort, at de sådan set i dag betaler 0 kr. i CFC-skat. Grunden til, at man kan gøre det, er, at der i dag eksisterer nogle regler, et skattehul, som gør, at man, når man overfører sit patent fra Danmark til et andet land, kan slippe for at betale skat. Det, som der ligger i opstramningen af det oprindelige CFC-forslag – den del, som ikke er med her i dag – er, at EU's skatteundgåelsesdirektiv giver mulighed for, at vi lukker det hul. Det indgik i det lovforslag, som hr. Karsten Lauritzen som skatteminister fremsatte, og det har indgået i det lovforslag, som skatteministeren har fremsat, og det er den opstramning, som vi ønsker skal gælde, sådan at man ikke kan snige sig udenom, men betale den skat, man burde.

Tak for det. Hr. Rasmus Jarlov, værsgo.

Jeg er rimelig sikker på, at det var det, der blev sagt før under de korte bemærkninger, altså at Novo Nordisk laver skatteunddragelse. Jeg vil bare gerne vide, om hr. Rune Lund har den opfattelse, at den her store danske virksomhed, der mig bekendt er den største skatteyder af selskabsskat i Danmark, af skattespekulationsårsager overfører patenter til datterselskaber, altså for at undgå at betale skat i Danmark. Er det det, hr. Rune Lund siger?

Ordføreren, værsgo.

Jeg kender ikke de specifikke forhold i Novo Nordisk, men grundlæggende set giver det jo mening – og det kan vi også se, ud fra hvordan patenter ender i alle mulige og umulige skattely i hele verden. Det skulle da være mærkeligt, hvis der var udviklet så utrolig mange patenter på palmeøer rundtomkring i verden. Og grunden til, at man gør det, er jo, at man kan opnå en skattefordel ved det. Hvis ikke der var en skattefordel ved det, kunne patentet lige så godt blive liggende i Danmark. Og Novo Nordisk er en international koncern, så det ville overraske mig utrolig meget, hvis en koncern som Novo Nordisk ikke også udnyttede de desværre alt for mange huller, der er i international skattelovgivning i dag.

Tak til hr. Rune Lund. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Det er et kontroversielt lovforslag. Men jeg vil gerne bede skatteministeren om at redegøre for CFC-beskatningen – der, som jeg opfatter det, er taget ud af lovforslaget – i forhold til hvordan det spiller sammen med reglerne om fast driftssted, og i øvrigt også for, hvad skatteministeren har tænkt sig at gøre med de indvendinger, som er kommet. Størstedelen af høringssvarene handler jo faktisk om CFC-beskatning, og hvis det ikke er med i lovforslaget, synes jeg, det er relevant at høre om. Måske skulle der have været høring igen, for at man lige kunne høre kommentarerne til den opdaterede version af lovforslaget. For jeg sidder faktisk og er lidt i tvivl om, om der er taget højde, fuldt ud, for de indvendinger, som en række store danske virksomheder er kommet med. Jeg vil meget nødig stemme noget igennem, som betyder, at der er en overimplementering af det her EU-direktiv, som kommer til at stille danske virksomheder dårligere konkurrencemæssigt end koncerner, der har hjemme i andre lande i Europa.

Altså, vi ønsker jo ikke, at vores store danske virksomheder, som har datterselskaber, skal beskattes hårdere end f.eks. et svensk eller et tysk selskab, der har datterselskaber i udlandet. Og det håber jeg heller ikke regeringen ønsker. Jeg antager i hvert fald, at de ansvarlige partier her i Folketinget ikke ønsker det, inklusive regeringen. For det er jo helt centralt for dansk økonomi, at det ikke er sådan, at hvis et dansk selskab driver et datterselskab i udlandet, bliver det beskattet mere, end hvis det er en svensk eller en tysk koncern, der køber det samme selskab. Så det kunne jeg egentlig godt tænke mig en redegørelse for.

Og så er jeg meget overrasket over, at der er nogle her i salen, der beskylder store danske virksomheder for at lave skatteunddragelse. Altså, det synes jeg ikke er ordentligt over for de danske virksomheder. I de store danske koncerner opfører man sig ordentligt og gør alt, hvad man kan for at være gode samfundsborgere og betale den skat, man skal – og så beskylder man dem for at lave skatteunddragelse. Det synes jeg simpelt hen ikke er en rimelig beskyldning at komme med uden at have noget belæg for det. Og når Enhedslistens Rune Lund siger, at han ikke kender de specifikke forhold i Novo Nordisk, så skulle han måske holde sig for god til at beskylde dem for at lave skatteunddragelse, før han gør det.

Som udgangspunkt kan vi godt støtte lovforslaget, men jeg vil som sagt gerne lige have en nærmere redegørelse for, hvordan CFC-delen er med i det her forslag, og om der er taget højde for de indvendinger, som en række store danske virksomheder er kommet med.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rune Lund. Værsgo.

Nu må vi jo læse i referatet, hvordan jeg præcis fik formuleret mig i min korte bemærkning til fru Kathrine Olldag. Men det, som er pointen her, er, at der er et gigantisk hul i reglerne om CFC-beskatning, og at internationale koncerner i Danmark benytter sig af det hul til ikke at betale den skat, de burde.

Så kommer EU med nogle regler, hvor de giver os muligheden for at lukke det hul, fordi man nu også skal betale skat af det, som hedder anden indkomst af det immaterielle aktiv, som bliver flyttet fra Danmark til et andet land. Og så er det bare jeg siger: Det gør man jo for at forhindre skatteundgåelse; det hedder skatteundgåelsesdirektivet. Det er jo det, som vi skal implementere i dansk lovgivning, så derfor foregår der jo skatteundgåelse, og formålet med direktivet i de forskellige udgaver, der har været af det, er jo netop at lukke hullerne, så der ikke kan foregå skatteundgåelse. Og derfor bliver vi nødt til at stramme reglerne, for ellers foregår skatteundgåelse jo – desværre.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

Vi behøver jo ikke at kigge i referatet, for nu gentog hr. Rune Lund jo beskyldningen om, at der er nogle virksomheder, som for at undgå at betale skat i Danmark placerer patenter i udenlandske datterselskaber. Det er bare ikke min opfattelse. Altså, jeg synes, man skal lade være med at komme med sådan en beskyldning uden at have belæg for det. Jeg tror, at når patenter bliver placeret forskellige steder, har det at gøre med, at det er der, de bliver brugt mest, og jeg tror ikke, det har noget at gøre med, at man forsøger at undgå at betale skat. Men jeg kunne godt tænke mig at høre belægget, for jeg synes, det er en ganske grov beskyldning. Jeg tror ikke, der er nogen af de store danske virksomheder, som kan genkende den beskyldning.

Hr. Rune Lund.

Jeg kan bare konstatere, at patenter bliver flyttet til udlandet, også fra et land som Danmark, selv om vi har bedre værnsregler end mange andre lande. Jeg kan konstatere, at der er patenter på en lang række palmeøer, hvor man må antage, at det nok ikke er dér, patenterne er blevet udviklet. Jeg kan konstatere, at skatteforholdene på de palmeøer er langt mere gunstige for virksomhederne og langt mere lempelige, end de ville være i det land, hvor patenterne oprindeligt er udviklet. Så kan man jo ligesom lægge regnestykket sammen, hr. Rasmus Jarlov.

Ordføreren, værsgo.

Altså, jeg kan jo ikke sige definitivt, at der ikke er eksempler på det, for jeg kender ikke alle eksemplerne. Men jeg synes, det må være op til hr. Rune Lund at fremlægge dokumentation for den påstand, at der skulle være nogle af de store danske virksomheder, som placerer patenter på palmeøer for at undgå at betale den skat i Danmark, som de burde. Det vil jeg meget gerne høre et belæg for.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg vil forsøge lige at forholde mig til lovforslaget. Jeg synes, at der er nogle gode elementer i det her. Der bliver også rejst nogle gode spørgsmål og nogle ting, vi lige skal have kigget på – hvorvidt der er overimplementering og noget andet. Det vil vi altid gerne kigge på. Jeg vil også gerne sige til Enhedslisten, at hvis man har et ønske om, at lovforslaget skal deles, er vi principielt altid fortalere for, at et parti får lov til det, så det vil vi også gerne støtte.

Der er en kort bemærkning til hr. Rune Lund.

Nu er hr. Lars Boje Mathiesen og Nye Borgerlige jo ikke så begejstrede for EU. Men Nye Borgerlige har også en økonomisk politik, hvor man elsker store virksomheder. Her har vi så en EU-dom, hvor man kommer og siger, at virksomheder i udlandet, som aldrig har betalt 1 kr. i skat til Danmark, skal have lov til at få fradrag for deres underskud, når datterselskabet lukker og slukker i udlandet, mens moderselskabet er i Danmark. Det må jo alt andet lige medføre et økonomisk tab i Danmark, som EU har påtvunget os. Hvad tænker hr. Lars Boje Mathiesen om det? Er det rimeligt, at EU blander sig i danske forhold, danske skatteforhold, på den måde, som jo egentlig burde være et nationalt anliggende? Hvad tænker hr. Lars Boje Mathiesen om den problematik?

Ordføreren.

Nej, og det er også derfor, jeg deler opfattelse med den konservative ordfører, i forhold til at vi skal have kigget på det her og se, om der er noget overimplementering, som ikke er nødvendigt, for at det bliver gjort. Grundlæggende er vi vilde med virksomheder, men det er vi, fordi de skaber arbejdspladser, det vil sige, at folk kan gå på arbejde, og de kan tjene penge, og så betaler de skat, så vi kan drive det cirkus her. Så det er grundlæggende derfor, vi er vilde med virksomheder. Når vi ikke er vilde med EU, drejer det sig om, at der nogle gange kommer en overimplementering, i forhold til hvad der er grund til, og det er jo derfor, jeg beder om, at vi lige kan få undersøgt det nærmere, altså om det er tilfældet i den her sag. Det er også derfor, vi ikke har taget endelig stilling til det.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så er det skatteministeren.

Tak for det, formand, og tusind tak for debatten. Jeg var især glad for det sidste indlæg, som jo startede med at pointere, at vi skulle prøve også at diskutere, hvad lovforslaget rent faktisk handler om. Det er jo altid godt. Men jeg vil gerne starte med at takke for det, jeg tydeligt kan se overordnet er en meget positiv modtagelse af det her lovforslag.

Der er jo tale om en genfremsættelse af L 48 fra sidste folketingssamling, og lige nøjagtig som følge af den debat, vi har haft her, tænkte regeringen, at det måske kunne være meget godt, at vi kunne få dele af lovforslaget igennem, og derfor har vi så også ændret lovforslaget, således at det om ændringen af de her omtalte CFC-regler vil indgå særskilt i et senere lovforslag. Der er ingen tvivl om, at kampen mod skatteundgåelse og også aggressiv skatteplanlægning er en meget væsentlig prioritet for regeringen. Vi skal have tillid til, at enhver svarer sit og alle bidrager til det fællesskab, vi er en del af, ved selvfølgelig at betale den rigtige skat. Derfor er det regeringen meget magtpåliggende og afgørende, at alle bidrager til fællesskabet og ingen kan snyde sig udenom.

Der er to ting, der er vigtige for at sikre den øvelse, og det arbejde er, at vi for det første skal have en moderne og effektiv skatteforvaltning, der selvfølgelig har indsigten, men også ressourcerne til at udføre en effektiv skattekontrol. Og så skal vi for det andet have en skattelovgivning, som er udformet på en måde, så reglerne selvfølgelig er robuste, men også skal fungere i virkeligheden og efter hensigten. Reglerne skal kunne modstå forsøg på skatteundgåelse, og derfor kan det være nødvendigt med det, man i vores regi her i udvalget kalder værnsregler, hvor det helt overordnet er et sigte, at virksomhederne selvfølgelig betaler den skat, de skal.

En genopretning af Skatteforvaltningen indgår også i det finanslovsudspil, som regeringen præsenterede for noget tid siden, og som snart skal behandles. Det er fra vores side jo foreslået, at der skal ske et markant løft af Skatteforvaltningen, og det skal ikke mindst af hensyn til at styrke skattekontrollen ske. Vi planlægger at forøge skattekontrollens medarbejderstab med 1.000 mand frem mod 2024. Aggressiv skatteplanlægning er som sagt ikke et fænomen, der stopper ved grænserne, tværtimod, kunne man roligt sige, det handler om, at aktørerne søger at udnytte de forskelle, der er i landenes skatteregler for selvfølgelig – som de ville gøre det – at betale så lidt skat som overhovedet muligt. Derfor og af den årsag er et forpligtende internationalt samarbejde om det her vigtigt.

OECD er en afgørende og vigtig global spiller i forhold til imødegåelse af aggressiv skatteplanlægning og også til sikringen af en mere ligelig fordeling af beskatningsretten i en stadig mere digitaliseret verden. Ikke bare OECD spiller en afgørende rolle, det gør EU også, og det lovforslag, vi behandler her i dag, ligger fuldstændig i tråd med regeringens prioriteringer. Det sikrer nemlig Skatteforvaltningen mulighed for, at kontrol af handler for og med multinationale koncerner ikke svækkes, og det sikrer, at de danske regler er, om man vil, ajour i forhold til resultaterne i OECD's arbejde med det her område.

Endelig sikrer lovforslaget, at vi lever op til EU-retten, det skal vi jo, samtidig med at det sikres, at de danske regler fortsat er robuste.

Med de her ord vil jeg gerne sige tak for debatten. Jeg vil forsøge at appellere lidt til, at vi lige holder de to ting adskilt. Vi bidrager meget gerne med teknisk gennemgang, eksempelvis af de to elementer, som Dansk Folkeparti nævnte, endeligt overskud, fradrag for det, og om den her driftsstedsregel er rigtigt målrettet, og vi kan sagtens også i forlængelse af det, De Konservative spurgte til, argumentere for, hvad konsekvenserne er af den adskillelse, der ligger her. Så kommer vi til på et senere tidspunkt at diskutere spørgsmålet om CFC-beskatning. Det har den tidligere regering forsøgt, og det lovforslag, jeg i al beskedenhed troede der var flertal for, da jeg fremsatte det, var en tro kopi af det, den tidligere regering havde fremsat. Det var der så ikke enighed om, men nu har vi lavet den her adskillelse, og jeg håber, vi kan få det her igennem, og jeg tror så trods alt stadig væk, der kan være et flertal i Folketinget for, at vi skal følge EU-retten, for det er en meget god idé, og så prøver vi at kigge på det andet efterfølgende.

Vi svarer hjertens gerne på spørgsmål i Folketingets udvalg om det her område, som er kompliceret.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil lige høre skatteministeren, om han kan forklare, om alle de høringssvar, der ligger, kun forholder sig til tidligere lovforslag, og i så fald om vi ikke skal have en ny høringsrunde, så vi kan være sikre på, at der er taget højde for de indvendinger, som en række danske virksomheder er kommet med. For jeg er lidt nervøs ved, at der er så mange af dem, der påpeger problematikken omkring CFC-beskatning i de høringssvar, som der ligger til det her lovforslag. Det er jo så taget ud, men det, jeg sidder tilbage med, er spørgsmålet, om jeg kan gennemskue, om alle elementer er taget ud. Derfor ville jeg være mest tryg ved det, hvis jeg kunne høre fra de virksomheder igen, hvordan de ser på det lovforslag, som det ligger i sin nuværende form. Så kunne der være mulighed for at indhente det fra høringsparterne?

Skatteministeren.

Det står selvfølgelig de pågældende virksomheder frit for at sende høringssvar og kommentarer ind til udvalgsbehandlingen, hvis de ønsker det. Jeg mener, det er helt normal procedure, når man fremsætter et lovforslag. Selv om det er opsplittet, som det er her, er der ingen, synes jeg, problemer i at håndtere det, som det er håndteret her. Det adskilte spørgsmål om CFC-reglerne kan vi måske også dykke mere ned i i den tekniske gennemgang i folketingsudvalget.

Rasmus Jarlov.

Vil skatteministeren garantere, at der ikke er elementer i det her lovforslag, som har betydning for CFC-beskatningen, eller vil han måske sende et svar på det efterfølgende? Jeg ved godt, at det måske kan være svært lige på stående fod, men kan vi få et svar på, hvilken påvirkning af CFC-beskatningen det her lovforslag måtte have? Der er jo nogle elementer om, hvordan man definerer driftssted osv., som jeg tænker måske kunne have betydning for CFC-beskatningen. Kan vi få en redegørelse for det?

Ministeren.

Det kan udvalget helt sikkert. Det tager vi bare i den tekniske gennemgang. Så det synes jeg vi skal tage der.

Louise Schack Elholm.

Jeg vil gerne takke skatteministeren for at tage den del, der handler om CFC-beskatning, ud af det her lovforslag. Der var jo en årsag til, at vi ikke valgte at gennemføre det, da vi havde regeringsmagten, nemlig de problemer, der er med den del. Så tak til ministeren for, at han har taget det ud af lovforslaget.

Men ministeren kommer jo også til at fremsætte det på et senere tidspunkt, og derfor vil jeg høre ministeren, om der, når ministeren fremsætter forslaget, så vil indgå en substanstest.

Ministeren.

Regeringen er ikke tilhænger af en substanstest. Og hvilke lovforslag der fremsættes, kommer vi jo til at vende tilbage til.

Fru Louise Schack Elholm.

Nu nævnte ministeren jo selv den her del i sin tale, og derfor synes jeg, det er helt naturligt at spørge ind til, hvad regeringen har tænkt sig på det område, for ministeren lovede, at det er noget af det, man vil se på fremadrettet. Derfor er det vel også meget naturligt, at vi spørger ind til det. For mig er det vigtigt, at der er en ordentlig lovgivningsproces, og at en substanstest, hvis man kommer med en, så også kommer i høring, fordi den er så vigtig og definerende for, hvordan de danske virksomheder kan drive deres virksomhed.

Ministeren.

Jeg kan sige det sådan, at regeringen ikke er tilhænger af en substanstest. Vi synes sådan set, at det lovforslag, som den tidligere regering fremsatte, var fint. Men det kan jeg forstå at man ikke rigtig står bag mere. Vi synes, det lovforslag er med til at lukke huller, som kan benyttes til skatteundgåelse og skatteunddragelse. Ja, vi må jo tage diskussionen, når vi kommer dertil. Den her del af lovforslaget er jo så som sagt udskilt her, men det har ligget noget tid nu efterhånden. Vi skal jo i gang med det, og derfor kommer vi til at se på det senere på året.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Det med CFC-beskatningen har selvfølgelig umådelig stor interesse ude i erhvervslivet, og det er jo meget forståeligt.

Det er egentlig bare for at gå videre i den foregående spørgers retning. Der er nogle rygter ude i erhvervslivet om, at regeringen pønser på at fremsætte lovforslaget uændret, men allerede nu har planer om at komme med et ændringsforslag til andenbehandlingen. Bør man ikke allerede nu sende det i høring? Ellers misser vi jo som Folketing at få debatten til førstebehandlingen om et potentielt ændringsforslag, plus at der ikke kommer nogen høringssvar ind på, om man faktisk rammer inden for skiven.

Så jeg tror, det lidt er det, der er bekymringen: at man ude i erhvervslivet kan se, at der måske kommer en form for substanstest, måske en mild grad af den, men den kommer helt forbi høringsparterne; den kommer ikke til at være en del af debatten i Folketinget. Så jeg tror, det er det, i hvert fald mit eget parti er bange for kommer til at ske. Så det er en appel til regeringen om, at man trods alt får det puttet ind i et lovforslag, hvis det er i den retning, man går, så man kan få både et høringssvar og en debat om det.

Ministeren.

Jeg synes, det er ved at løbe lidt ud ad en tangent. Altså, vi diskuterer et lovforslag, som ikke har noget at gøre med det, som der spørges til, fordi det er adskilt, og nu skal jeg så forholde mig til nogle rygter, der kører i erhvervslivet, om det, der ikke har noget med det lovforslag, vi diskuterer her i dag, at gøre.

Regeringen har én interesse, og det er selvfølgelig at få det her igennem. Det tror vi er bedst for dansk økonomi. Det gælder den her del og også den anden, og så ligger der jo nogle ret klare internationale forpligtelser for også at få det andet igennem. Der er en debat. Det må vi forsøge at løse. Jeg tror, det er bedst både for dansk økonomi og for Danmarks internationale anseelse, at vi får det igennem, og jeg kan da garantere Dansk Folkeparti for, at der selvfølgelig bliver en grundig behandling af det. Det giver sig selv; det er et vigtigt emne. Alle her har været engageret i det. Der har været høring i Folketinget osv. Så det ville da være helt underligt, hvis man valgte en proces, som ikke gjorde, at folk havde lov til at komme til orde igen, selvfølgelig.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.