Skriftlig fremsættelse (12. november
2020)
Miljøministeren (Lea Wermelin):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
miljøskadeloven og lov om miljøbeskyttelse og
forskellige andre love (Ændring af handlepligten for den
ansvarlige for en miljøskade, indførelse af
godtgørelsesordning samt ændring af definitionen af
arter og naturtyper)
(Lovforslag nr. L 96)
Lovforslaget
har til formål at gennemføre dele af
miljøansvarsdirektivet fra 2004.
Miljøansvarsdirektivet er i dag gennemført i
miljøskadeloven, miljøbeskyttelsesloven samt flere
andre love. Miljøansvarsdirektivet bygger på
princippet om, at forureneren skal betale for en skade.
Miljøansvarsreglerne sikrer derfor, at den ansvarlige for en
miljøskade skal træffe de nødvendige
forebyggende og afhjælpende foranstaltninger samt afholde
omkostningerne hertil.
De
gældende regler om miljøansvar medfører, at den
ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende
fare for en miljøskade i visse tilfælde ikke skal
foretage de nødvendige handlinger, f.eks. hvis skaden sker
som følge af tredjemands handlinger, og hvor den ansvarlige
har foretaget passende sikkerhedsforanstaltninger.
Dette
foreslås ændret således, at den ansvarlige for en
miljøskade eller en overhængende fare for en
miljøskade i overensstemmelse med
miljøansvarsdirektivet fremover også i disse
særlige tilfælde er forpligtet til at foretage
forebyggende og afhjælpende foranstaltninger. Der vil derfor
ikke fremover være situationer, hvor den ansvarlige for en
miljøskade eller overhængende fare for en
miljøskade ikke skal foretage foranstaltninger. Den
ansvarlige vil dog ikke i alle tilfælde skulle bære
omkostningerne forbundet med en miljøskade eller en
overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige
skal derfor ikke bære omkostningerne, hvis den ansvarlige
kan:
- bevise, at
miljøskaden eller den overhængende fare for en
miljøskade er forvoldt af tredjemand og er indtrådt,
til trods for at passende sikkerhedsforanstaltninger var
truffet,
- bevise, at
miljøskaden eller den overhængende fare for en
miljøskade skyldes overholdelse af ufravigelige forskrifter,
der er fastsat af en offentlig myndighed, medmindre forskrifterne
følger af påbud eller instrukser, som skyldes den
ansvarliges egne aktiviteter, eller
-
påvise, at den ansvarlige ikke har handlet forsætligt
eller uagtsomt, og at miljøskaden er forvoldt ved en
emission eller begivenhed, der udtrykkeligt var tilladt i
medfør af og fuldt ud i overensstemmelse med betingelserne i
en tilladelse eller med regler, der er så detaljerede, at
disse kan sidestilles med en udtrykkelig tilladelse, og som ikke
skyldes den ansvarliges uforsvarlige adfærd - denne
bestemmelse finder dog alene anvendelse ved indtrådte
miljøskader.
I disse
tilfælde vil den ansvarlige fremover kunne få godtgjort
rimelige omkostninger af staten.
Herudover
foretages ændringer i miljøskadelovens definition af
"beskyttede arter og naturtyper". Ændringen medfører,
at definitionen bliver i overensstemmelse med
miljøansvarsdirektivet, og udvider beskyttelsen til
også at omfatte naturtyper og levesteder for
habitatdirektivets bilag II arter uden for Natura
2000-områder. Hermed vil miljøskadeloven for så
vidt angår skade på beskyttede arter og deres
levesteder og naturtyper finde anvendelse både inden for og
uden for de udpegede Natura 2000-områder uden undtagelse,
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.