Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 2. behandling af lovforslag nr. L 115:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven. (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard).

(Fremsættelse 26.04.2023. 1. behandling 03.05.2023. Betænkning 25.05.2023).

Der er stillet ændringsforslag.

Der er to, som har bedt om ordet. Jeg giver først ordet til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Tak for det. Jeg ønskede at få ordet, inden vi stemmer om ændringsforslagene, og det er ikke, fordi der er noget galt med ændringsforslagene. Dem kan man roligt stemme for. Man så har man jo et par minutter mere til at tænke over, hvad man skal gøre her ved andenbehandlingen.

Jeg synes, at det her lovforslag omkring liberalisering af affaldssektoren kun sikrer én ting, og det er, at der bliver liberaliseret i affaldssektoren. Resten er uvist. I »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« fra juni 2020 forudsættes det, at aftalen giver en CO2-reduktion på 0,7 mio. t i 2030. Klimarådet har på Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets høring i april i år og i høringssvar klart tilkendegivet, at affaldsaftalen ikke giver CO2-reduktioner på grund af muligheden for øget affaldsimport. Overkapaciteten på affaldsforbrændingsanlæggene medfører øget affaldsimport i bestræbelserne på at overleve på et liberaliseret marked. Lovforslaget sikrer heller ikke mere CO2-fangst fra affaldsforbrændingsanlæg, hvilket ellers ville være en god løsning.

Vi har i den parlamentariske proces, vi har haft, fået belyst nogle af problemstillingerne vedrørende manglende CO2-effekter af konkurrenceudsættelsen, den manglende reduktion af importen af affald og også den manglende reduktion af forbrændingskapaciteten og de store økonomiske risici, der pålægges kommunerne. Lovforslaget har skabt usikkerhed om kommende sager om ekspropriation. Affaldsselskabet Norfors vil stævne staten, og Frederiksberg Kommune er klar til at gøre det samme. Det er meget forståeligt, at kommuner ikke vil acceptere store strandede udgifter, som kan blive helt op til 4,5 mia. kr. Det vil på sigt forringe den kommunale velfærd.

Der er blevet fremført væsentlig kritik fra KL, Klimarådet, Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening under lovbehandlingen og i dialogen med udvalget. Og der har været en kritik fra en lang række andre parter under den forudgående høring. Flere aktører har på det seneste fremsendt opfordring til at stoppe endnu en politisk katastrofe, inden det for alvor går galt. Efter flere høringer, adskillige udvalgsspørgsmål og samråd er det ikke lykkedes at få skabt klarhed over konsekvenserne for kommuner, for borgerne og for forbrugerne i forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget.

Samlet set er »Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi« fra juni 2020 forældet, da den ikke sikrer de CO2-reduktioner, der var en forudsætning. Den sikrer ikke den CO2-fangst, som ville være en god løsning, men som godt nok ikke er med i aftalen. Og den skaber en masse konflikter med kommuner og risikerer at efterlade store tab i kommunerne, hvilket i sidste ende rammer befolkningen. Vi har ikke brug for retssager mellem stat og kommuner, men derimod brug for et godt samarbejde for at sikre mindre affaldsforbrænding, mere fjernvarme og hurtigere klimahandling. Det er det stik modsatte af, hvad det her lovforslag medfører.

Vi er nogle, som har været i mindretal i udvalget, og som har arbejdet for at få lovforslaget ordentligt behandlet og for at få tidsplanen forlænget, så der var mere tid til at få belyst lovforslagets konsekvenser og problematikker i forhold til klimaet, miljøet, kommunernes økonomi og EU-retten. Jeg er meget bekymret for det faglige niveau i ministerens lovarbejde, Folketingets muligheder for at kontrollere regeringen og Folketingets lovkvalitet, som svækkes under alt for stramme tidsplaner.

Jeg synes, at der er god grund til, at Folketinget bremser op her. Og Folketinget har jo to muligheder. Man kan sende det her lovforslag tilbage til udvalgsbehandling, men så skal der være et flertal i udvalget, som ikke vil færdigbehandle det her lovforslag på den her side af sommerferien. Derfor vil jeg ikke kræve, at det sendes tilbage til fornyet udvalgsbehandling. Jeg vil kun være med til at støtte op, hvis der er andre partier, der kræver det. For der skal jo være et flertal for på den måde at blokere, at det her forfærdelige lovforslag bliver vedtaget. Den anden mulighed er, at et flertal stemmer imod lovforslaget ved tredjebehandlingen. Og det er jo et særligt lovforslag. Tænk, at man har et lovforslag, som skal udmønte en aftale, hvor det så ender med, at der er to partier, der er med i aftalen, som vil stemme imod lovforslaget.

Enhedslisten er trådt ud af aftalekredsen, fordi det her er den dårligste løsning. Jeg vil gerne sige tak til Alternativet for samarbejdet under den her proces. Tak til alle de foreninger og organisationer, som har forsøgt at råbe politikerne op. Jeg vil sige tak til Enhedslisten for at have stillet mange spørgsmål. Og vi vil sige tak til de organisationer, som har inspireret til alle de spørgsmål.

Vi har altså stadig væk chancen, Folketing, for at forhindre den her katastrofe. Vi har altså ikke brug for retssager mellem stat og kommuner. Vi har brug for godt samarbejde med kommunerne. Der er kommet så mange advarsler om, at det er den helt forkerte vej, man går, hvis man vedtager det her lovforslag. Nu er Folketinget advaret. Og jeg vil opfordre til, at der er nogle andre end Enhedslisten, som sender det her lovforslag tilbage i udvalget for at få det ordentligt belyst. Tak.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg har, måske også lidt for folkeoplysningens skyld, prøvet at tælle sammen i forhold til det lovforslag, vi behandler i dag, som jo har en hel del historik på bagen, fordi aftalen går tilbage til 2020:

Der har været fem tekniske gennemgange af lovforslaget; der har været opfølgning på høringssvarene i ministeriet; der er fra ministeriets side blevet stillet op til en udvalgshøring; vi har selv i udvalget holdt flere eksperthøringer; udvalget har modtaget 25 notitser, som også har været behandlet i forligskredsen; der er lavet et 27 sider langt metodenotat, som også er blevet delt med udvalget; der er besvaret 116 skriftlige spørgsmål; og derudover er der selvfølgelig de forligskredsmøder, vi også har haft.

Så er jeg med på, at Enhedslisten har valgt at træde ud af aftalen. Altså, man startede med at skrive under, men har så efterfølgende trukket sig fra den aftale, og det er jo helt fair. Men kan Enhedslistens ordfører ikke bare bekræfte, at den CO2-reduktion, som vi forventer, står ministeriet også på mål for, altså at man i lovforslaget forventer at få den CO2-reduktion, som vi aftalt blandt aftalepartierne?

Ordføreren.

Der står også i svarene, at man forventer, at der ikke kommer øget affaldsimport. Når nu man liberaliserer og presser de enkelte affaldsselskaber til have den bedst mulige økonomi, så vil en ansvarlig direktør, når man har en overkapacitet på sin ovne, da importere mest muligt affald, når man kan få penge for at modtage det. Man skal da ikke kunne lægge mere end to og to sammen for at finde ud af, at det er sådan, det kommer til at blive, og det er jo også det, de siger. De vil da gøre alt for at overleve som affaldsselskaber, så de kan levere noget fjernvarme til forbrugerne. Det er jo en del af den store løsning.

Derfor står der jo nogle ting i besvarelserne, som simpelt hen ikke kan hænge sammen. Hvis man kigger på, hvad KL har til os af input, hvis man ser på, hvad Dansk Fjernvarme og Dansk Affaldsforening siger til os, så siger de jo klart: Lad være med at vedtage det her lovforslag inden sommerferien. Jeg undrer mig egentlig over, at det ikke gør mere indtryk på Socialdemokratiet, men at man bare vil fare derudad og gennemtrumfe det her lovforslag med sådan et hastværk. Det er simpelt hen uanstændigt, at vi på en måned skal færdigbehandle et så kompliceret lovforslag, hvor processen har vist, at der er meget, der ikke er besvaret.

Fru Lea Wermelin.

Okay, jeg tager det svar som et udtryk for, at ordføreren jo rent faktisk ikke vil være med til at sige det, som er sandheden, nemlig at man på den faglige side i Klimaministeriet står på mål for, at vi får de CO2-reduktioner, som vi forventer, for ellers kunne ordføreren jo bare bekræfte det fra talerstolen. Det er jo det faglige grundlag, der ligger. At man så vil betvivle det fra Enhedslistens side, synes jeg egentlig er ærgerligt.

Vi har jo netop haft dialog med kommuner og fjernvarmeselskaber og andet, for selvfølgelig skal der være en god dialog om det. Nu listede jeg også lige alle de møder, der har været, op. Der ligger jo også hele den aftale, som vi vender tilbage til. Men en gang til: Er det ikke rigtigt, at vi med lovforslaget får de CO2-reduktioner, som er aftalt?

Ordføreren.

Hvis man i stedet for vælger at lytte til Klimarådet, ligger der et høringssvar, der klart siger, at det ikke medfører CO2-reduktioner. Vi havde en høring, hvor Klimarådet kom og bekræftede, at det sådan set var Klimarådets officielle holdning. Hvis man læser høringssvaret fra CONCITO, som har siddet og kigget de her ting igennem, så er det klare svar også, at det her ikke giver CO2-reduktioner. Når så vigtige instanser kommer med sådan nogle bud, lytter jeg og Enhedslisten til det.

Angående alle spørgsmålene, må man bare konstatere, at når vi gør opmærksom på, at der er ca. 20 spørgsmål, der ikke er blevet besvaret, får vi bare et svar tilbage om, at ministeriet mener, at de er blevet besvaret. Det er de ikke!

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Jeg byder nu velkommen til fru Theresa Scavenius fra Alternativet.

Ordføreren for Enhedslisten har jo allerede motiveret og sagt mange af de ting, der ligesom ligger til grund for, hvorfor det er vigtigt, at vi får snakket om det her lovforslag, og hvorfor jeg vil anmode om at få det til fornyet udvalgsbehandling.

Jeg kan mærke, at hr. Søren Egge Rasmussen taler for døve øren. Og når fru Lea Wermelin har nogle kommentarer, synes jeg også at det hører med til historikken og er rigtig vigtigt at vide, at Socialdemokratiet og mange andre partier i udvalget systematisk har modarbejdet os, der havde lyst til at have høringer og havde alle de her faglige kritikker. Så ordføreren for Socialdemokratiet kan ikke tage æren for de ting, der er sket i udvalget. Jeg har faktisk på vegne af partiet Alternativet indgivet en klage til Præsidiet over, hvad der er foregået i udvalget, netop fordi der fra Socialdemokratiets ordfører og andre har været en kritik af, at vi faktisk lavede vores parlamentariske arbejde lige præcis i forhold til affaldsloven.

Men jeg ved godt, at der er mange, der ikke har lyst til at tale om affaldsloven og derfor hellere vil kigge ned i deres telefoner og være fokuseret på, hvor vigtigt det er at vise, at den her regering er udholdende. Men vi bliver altså nødt til at sige, at det her ikke bare handler om klimapolitik, ikke bare handler om miljøpolitik, ikke bare handler om kommunernes økonomi; det handler faktisk også om, hvorvidt vi respekterer os selv som et demokratisk hus, der lytter til kritik, som forholder sig til kritik, og som laver noget lovgivning, som er i orden, og som vi kan være bekendt over for borgerne. Jeg er bekymret for, at der er et skred i vores demokrati, hvor man kan lave lovgivning, der ikke har de rigtige tal, hvor man ikke lytter til kommunerne, hvor man skalter og valter med folks penge, og hvor man ikke lytter til kritik.

Der er nogle specifikke ting, og det er helt konkret. Og det er derfor, at vi har brug for den her fornyede udvalgsbehandling. I forhold til importtallene er folketingsmedlemmerne blevet vildledt, er jeg sikker på. Der er nogle notater, der netop viser, at importen vil stige, mens regeringen konsekvent har sagt det modsatte. I forhold til ekspropriering handler det om, hvorvidt det er blevet undersøgt, hvilke anlæg der vil lukke. Der har folketingsmedlemmerne fået at vide, at det er det ikke, men der er nogle tal, der viser, at det må der have været lavet. Det vil sige, at den viden, vi har fået fra ministeriet, ikke har været tilstrækkelig.

Til sidst vil jeg bare igen sige til fru Lea Wermelin i forhold til det her med, at vi skal stole på ministeriets tal, at det er en så alvorlig sag, hvis vi ikke kan det, at argumentet om, at det bare er det, det handler om, ikke er tilstrækkeligt. Vi ved, at der er et fagligt pres lige præcis i forhold til den her lov, og det er også derfor, vi har brug for at få det yderligere belyst. Jeg vil tage initiativ til, at vi skal have aktindsigt for at belyse, hvad der egentlig er foregået.

Samlet set vil jeg bare sige til alle jer, der sidder i det her hus lige nu, at der er ingen af jer, der kommer til at stemme for det her lovforslag, der kan sige, at I laver klimapolitik. Det er mange af jer sikkert ligeglade med, men ud over det kan I heller ikke sige, at I passer på borgernes penge. For det her er en økonomisk katastrofe, som enten lander i kommunerne og vil gå ud over vuggestuer eller ældreplejen eller lander på statens bord, og så ved jeg ikke, hvad det er for en helligdag, regeringen bliver nødt til at tage efterfølgende.

Så hvis der er nogen af jer, der passer på borgernes penge eller ønsker at lave klimapolitik, er det altså nu inden den sidste dag, at I skal tænke jer om. Nu får I et par ekstra dage, fordi der er brug for den her fornyede udvalgsbehandling i forhold til at kigge på importtallene og på det med analysen bag ekspropriering.

Tak for det. Der er et par enkelte korte bemærkninger, og jeg giver først ordet til fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal starte med, for jeg synes, det sætter helt nye standarder med de voldsomme angreb, der kommer fra Alternativets ordfører på landets fineste talerstol i forhold til det embedsværk, vi har i Danmark. Jeg tror, man skal være meget, meget påpasselig med i den mikrofon og på den talerstol at betvivle, at det arbejde, der bliver lavet af vores embedsfolk i ministerierne, holder vand. Der er i hvert fald intet i det, jeg har set, som peger i den retning, så det må jo stå for Alternativets egen regning.

Det er jo også helt fair, hvis man træder ud af aftalen og vælger ikke at stemme for, som vi må forstå på Alternativets indlæg er tilfældet, og det er sikkert også nemmere ikke at tage ansvar. For mig og for Socialdemokratiet handler klimapolitik også om at tage ansvar og om at sikre, at de reduktioner, vi aftaler med hinanden, rent faktisk bliver til noget. Jeg kan forstå, at fru Theresa Scavenius er meget bekymret for skatteborgernes penge og også kommunernes kasser, men hvordan kan det overhovedet være tilfældet, hvis ikke vi får de CO2-reduktioner, som er forudsat i lovforslaget? Det er jo det, der vil gøre, at der også kommer strandede omkostninger i sidste ende.

Ordføreren.

Det er en meget ærgerlig udvikling, der er ved at ske, hvor det handler om, hvordan jeg betvivler noget. Det her handler om, at der er en uoverensstemmelse mellem, hvordan ministeriet regner, og hvordan alle andre regner. Der er en systematisk anden måde at regne på i kommunerne, i branchen, i Klimarådet, i CONCITO og hos alle dem, vi snakker om. Så det er ikke mig, der betvivler nogle fakta; det er ministeriet, der bliver nødt til at forklare, hvorfor ministeriet har andre tal end alle andre. Det er et krav, vi i det her hus bør stille.

I forhold til aftalen og forligskredsen osv. vil jeg sige: Prøv at høre her, det er noget christiansborglogik, som man ude i virkeligheden ikke interesserer sig for. Ude i virkeligheden handler det om, hvordan borgernes økonomi er, og om der bliver lavet klimapolitik. Folk i det her hus har fået et mandat til at lave klimapolitik, og så nytter det jo ikke noget, at man så laver præcis det modsatte. Ved I, hvad det skaber? Det skaber mistillid til alle de mennesker, der sidder i det her hus.

Jeg synes, vi skal gøre det bedre og faktisk lytte til folk og sige: Det er rigtigt nok, at der var nogle forkerte tal; lad os sætte det her på pause, sådan som kommunerne og branchen ønsker. Det her handler præcis om at sige: Vi skal tage ansvar for det mandat, borgerne har givet os.

Fru Lea Wermelin.

Okay, men det lyder jo, som om fru Theresa Scavenius mener, at hun har regnet det hele ud. Men jeg kan bare ikke forstå – og det er det, jeg egentlig spurgte til lige før – hvordan to modsatrettede ting kan være rigtige på samme tid. Altså, fru Theresa Scavenius siger, at der vil være en omkostning for kommunerne og for skatteborgerne, men den kommer jo kun, hvis der er anlæg, der skal lukke, hvilke altså giver en klimaeffekt, men samtidig siger ordføreren, at det ikke giver klimaeffekt. Begge ting kan jo ikke være rigtige, og derfor giver det, der bliver sagt fra talerstolen, ikke mening. Men det kan være, at jeg kan blive klogere i det svar, som ordføreren kommer med.

Ordføreren.

Jeg skal nok forsøge at gøre nogen klogere her. Med hensyn til det her har jeg ikke nogen personlige vurderinger. Det handler om, at der er nogle anlæg, som vil gå konkurs på grund af nogle refinansieringsproblemer – det er det, der sker i Nordsjælland, og måske også det, der sker på Frederiksberg. Så pointen er, at der er nogen, der vil gå konkurs, men det, der ikke er sikring for i den lov, er jo, at der ikke er nogen, der kan åbne dagen efter. Derfor vil det jo fortsætte, og det er det, der er hele pointen, altså at vi kan få alle problemerne på én gang.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil da godt tilkendegive, at jeg støtter en fornyet udvalgsbehandling. Så er vi da to partier, der er for det. Det giver jo også Socialdemokratiet en mulighed for at indsende nogle udvalgsspørgsmål, så de kan få svar på de spørgsmål, de måtte mene ikke er blevet besvaret godt nok; dem er der helt sikkert mange af. For Enhedslisten er det at tage ansvar jo også at lytte til Klimarådet og tage det input ned og tage det ind i det politiske arbejde. Det er jo det, vi er med til at råbe op om sammen med Alternativet, altså at det ikke er det, der sker i det her lovforslag.

Jeg har et spørgsmål om de her miljøkonsekvensvurderinger, som vi i udvalgsbehandlingen ikke er kommet til bunds i. Det var jo en ting, der burde være holdt en høring om. For hvis man i lovforslaget tager udgangspunkt i den forudsætning, at der ikke kommer mere affaldsimport ved at vedtage det, og virkeligheden er en anden, er der jo ikke den rette miljøkonsekvensvurdering. Jeg vil godt høre ordføreren, om ikke det er et af de aspekter, som vi burde bruge lidt tid på at få uddybet fuldt ud.

Ordføreren.

Jeg er meget enig i det, som ordføreren fra Enhedslisten siger. Jeg forsøgte også selv til et af de sidste møder netop at foreslå det her med, at vi skulle kigge på miljøvurderingen. For problemet er, at ministeriet selv har vurderet, at der ikke er brug for en miljøvurdering. Men ifølge EU-retten står det ret klart, at alle planer og lovforslag, som forandrer noget, der har relevans for miljøet, herunder transport af affald osv., skal miljøvurderes grundigt.

Så vi har også her en udfordring; måske er det her lovforslag slet ikke lovteknisk i orden. Og selvfølgelig er det vores opgave i det her hus at sikre – uagtet om man er enig eller uenig i selve indholdet – at det lovteknisk er i orden. Derfor er det selvfølgelig noget af det, vi også bliver nødt til at kigge på i udvalgsarbejdet, inden vi kan sende det til afstemning.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu nævnte ordføreren, at vi skal passe på borgernes penge, og her har vi så et lovforslag, der kan komme til at koste 4½ mia. kr. ude i kommunerne på grund af strandede omkostninger. Det synes jeg jo er et ret stort beløb. Ordføreren spurgte ind til, hvor mange fridage der skal afskaffes for at få råd til det. Det er sådan i runde tal to fridage. Så jeg ved ikke lige, hvor regeringen påtænker de to fridage skulle tages fra. Ville det være i forbindelse med jul, pinse, eller hvad ville det være? Eller ville det være grundlovsdag, der skulle afskaffes helt for alle? Så jeg synes, at det er godt, at ordføreren bringer det op, at det sådan set er økonomisk uansvarligt, hvis lovforslaget bliver vedtaget.

Ordføreren.

Det er jo nemlig det. Lovforslaget her har mange problematikker i sig, og derfor er det altså meget uansvarligt, at vi har en regering, som ikke passer på borgernes penge og ikke tager kritikken alvorligt. Så jeg vil igen appellere til, at alle tænker sig grundigt om og stemmer efter deres overbevisning, og at vi får en frugtbar diskussion i udvalget.

Fru Karin Liltorp, Moderaterne.

Tak for det, og tak for ordførerens kommentarer. Nu håber jeg, at ordføreren anerkender, at kritikken, der kommer fra talerstolen, går i meget forskellige retninger, og at det faktisk ikke kan kobles sammen. Den bekymring, der er for borgerens penge, netop at kommunerne kommer til at tjene på affald, hænger jo ikke sammen med, at vi ikke får den her klimagevinst, som vi faktisk håber at vi får. Jeg kunne godt tænke mig at få ordføreren til at bekræfte, at de beregninger, der kommer fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, faktisk har været lagt frem længe og er fuldstændig transparente, og at det ville være en god idé at tage udgangspunkt i dem, når man på den måde prøver at så mistro til embedsværkets arbejde, i stedet for at komme med en formodning om, at man ikke kan stole på dem.

Ordføreren.

Jamen det kan jeg desværre ikke bekræfte. Jeg har siddet til møder ovre i forligskredsen, hvor vi netop fik at vide, at det her var en god forretning for borgerne, virksomhederne og kommunerne. Vi fik at vide, at der kunne være nogle få strandede omkostninger. Det her med de 4½ mia. kr. er noget, der er kommet ind langt, langt senere. Så jeg kan desværre ikke bekræfte det, som ordføreren spørger om.

Fru Karin Liltorp.

Det, jeg spurgte om, var reelt, om ordføreren kunne anerkende, at ministeriets beregninger er lagt frem, og at de er fuldstændig transparente, og at det, man skal tage udgangspunkt i for en god diskussion, faktisk er de tal, der ligger der, i stedet for at komme med påstande om, at man ikke kan stole på det, embedsværket har lavet. For jeg synes, det er en meget uheldig mistillid at skabe til systemet, hvis der ikke er hold i dem.

Ordføreren.

Det er ikke mig, der skaber mistillid til systemet. Systemet skaber det selv ved ikke at kunne argumentere for, retfærdiggøre og sandsynliggøre de beregninger, det har lavet. Ja, vi har været mange, der har forsøgt og har kæmpet og fået masser af tal frem og spurgt ind til det, og nu er der så endelig kommet mere data i forhold til økonomidelen. Det er blevet mere klart. Så jo, her på falderebet er der kommet et bedre overblik over det. Men klimatallene er stadig ikke blevet korrigeret.

Fru Ida Auken, Socialdemokratiet.

Sagen er jo, at vi har for mange forbrændingsanlæg i Danmark, og derfor brænder vi for meget affald af. Vi har lige fået kritik af Europa-Kommissionen for at brænde for meget affald af, og nu laver vi en lovgivning, der skal gøre, at vi får færre affaldsanlæg. Og kommunerne siger, at der kommer færre forbrændingsanlæg, og derfor mister vi penge. Ordføreren har lige medgivet, at ordføreren mener det. Det betyder så også, at der bliver brændt mindre plastik af, og at vi får en reel klimaeffekt. Når ordføreren så bliver spurgt, hvordan begge ting kan være rigtige på én gang, altså når man ikke anerkender miljøeffekten fra Alternativets side, så siger ordføreren, at der vil blive bygget nye anlæg. Vil ordføreren lige være sød og forklare mig, hvad det er for nogle nye anlæg, der er på tapetet rundtomkring i landet?

Ordføreren.

Dels er det jo sådan, at et anlæg, der erklæres konkurs, kan åbne dagen efter med nogle nye ejere – det er der ikke noget til hinder for – dels forhindrer lovforslaget heller ikke, at man netop kan åbne nye anlæg. Jeg havde forventet, at man selvfølgelig lavede et lovforslag, hvor der stod: Det er ulovligt at åbne nye anlæg. Man gør det modsatte!

Fru Ida Auken.

Så altså, når det bliver en dårlig businesscase at brænde affald af på nogle anlæg, der ikke er gode nok, og som der er overkapacitet på, tror ordføreren at der simpelt hen er nogen, der lige om lidt åbner et nyt anlæg i stedet for at sige, at nu gør vi det, vi har skullet gøre i 15 år i det her land: Nu sætter vi ind over for den forbrænding og siger, at der ikke skal brændes lige så meget affald af i Danmark. Vi skal sortere mere affald, vi skal genanvende mere affald. Men ordføreren vil hellere stå og bringe ministeriet i miskredit, skabe mistillid til hele Folketinget, til hele systemet. Det er simpelt hen ikke i orden! Og når der så spørges om, hvad det er for nogle anlæg, der åbner, finder man på et eller andet helt fiktivt scenarie om, at der nok er nogle, der vil åbne i den her situation.

Ordføreren.

Der er faktisk en rigtig god businesscase i at brænde affald af. Det, der er udfordringen her, er jo, at vi har nogle kommunale anlæg, som skal refinansieres, og det er der, hvor lånemulighederne bliver helt anderledes, og derfor kan de af lånetekniske årsager komme til at gå konkurs. De anlæg, der ikke har de udfordringer, vil jo importere mere affald og være åbne i lang tid. Så selv dem, der lukker, kan åbne efterfølgende, for der er masser af affald i hele Europa, vi kan brænde af. Så vi kan sagtens lave et affaldseventyr, og det er faktisk det, jeg tror lovforslaget vil resultere i, altså et dejligt affaldseventyr for Danmark. Det er bare hverken klima- eller miljømæssigt relevant for Danmark.

Tak for det, og der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Theresa Scavenius fra Alternativet. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-6, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB), om ændringsforslag nr. 7, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT og NB), eller om ændringsforslag nr. 8-13, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB)?

De er vedtaget.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.