Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 30. maj 2023
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv
socialpolitik
(Øget ansvar til
arbejdsløshedskasser for kontaktforløbet i de
første 3 måneder, et forenklet kontaktforløb
m.v., permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats
til unge, forenkling af krav til vejledning m.v.)
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, som
ændret ved § 3 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, § 6
i lov nr. 879 af 21. juni 2022 og § 1 i lov nr. 295 af 20.
marts 2023, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 3 indsættes efter
»loven«: », jf. kapitel 2 a om
arbejdsløshedskassernes ansvar i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v«.
2. I
§ 10, stk. 1, indsættes
efter »herunder om«: »overgangstidspunktet fra
kontaktforløbet i arbejdsløshedskassen til
jobcenteret, om«.
3. § 11,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Arbejdsløshedskassen bistår egne ledige medlemmer med
at finde job, jf. stk. 2, og kan pålægge egne ledige
medlemmer at søge konkrete job, jf. stk. 3.«
4. I
§ 12 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Arbejdsløshedskassen kan tilbyde egne medlemmer information
og vejledning om jobsøgning og muligheder for
job.«
5. I
§ 13 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3.
Arbejdsløshedskassen kan bistå private og offentlige
arbejdsgivere med rekruttering, herunder jobformidling af egne
ledige medlemmer, jf. stk. 2.
Stk. 4. En
arbejdsløshedskasse kan i forbindelse med konkrete
rekrutteringer til private eller offentlige arbejdsgivere efter
aftale med andre arbejdsløshedskasser formidle relevante
ledige medlemmer fra disse arbejdsløshedskasser. I disse
tilfælde har den arbejdsløshedskasse, som varetager
formidlingen, adgang til relevante oplysninger i det fælles
it-baserede datagrundlag om de pågældende
arbejdsløshedskassers medlemmer, herunder cv-oplysninger og
oplysninger om medlemmets personnummer og eventuelle
helbredsmæssige begrænsninger.«
6. I
§ 18 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilke oplysninger der kan videregives fra en
arbejdsløshedskasse til en anden arbejdsløshedskasse
i forbindelse med konkrete rekrutteringer, jf. § 13, stk.
4.«
7. I
§ 23 indsættes efter stk. 3
som nye stykker:
»Stk. 4.
Arbejdsløshedskassen skal inden for de første 3
måneder i kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, for
personer omfattet af stk. 1, nr. 1, senest 2 uger efter personens
tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er
fyldestgørende. Efter de første 3 måneder skal
jobcenteret for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, senest 2 uger
efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at
cv-oplysningerne er fyldestgørende.
Arbejdsløshedskassen og jobcenteret skal dog ikke inden for
2 uger fra tilmeldingen sikre, at cv-oplysningerne er
fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end 3
måneder fra personens seneste afmelding som
jobsøgende, jf. dog stk. 6.
Stk. 5.
Arbejdsløshedskassen skal for personer omfattet af stk. 1,
nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har
forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som
visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27,
stk. 3, senest 2 uger efter personens tilmelding som
jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er
fyldestgørende. Efter at personen er overgået til et
kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, skal
jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som
jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er
fyldestgørende. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret
skal dog ikke inden for 2 uger fra tilmeldingen sikre, at
cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der er
forløbet mindre end 3 måneder fra personens seneste
afmelding som jobsøgende, jf. dog stk. 7.
Stk. 6. Personer
omfattet af stk. 4 skal løbende opdatere cv-oplysningerne,
og arbejdsløshedskassen skal løbende inden for de
første 3 måneder påse, at oplysningerne er
fyldestgørende. Herefter skal jobcenteret løbende
påse, at cv-oplysningerne for personer omfattet af stk. 4 er
fyldestgørende.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.
8. I
§ 23, stk. 4, der bliver stk. 7,
ændres »stk. 1« til: »stk. 1, nr. 2-4, og
stk. 5«.
9. Overskriften før § 25
ophæves.
10. §
25 ophæves.
11. I
§ 26 ændres
»cv-oplysningerne, om, hvordan de skal registreres, og om
cv-samtaler« til: »cv-oplysningerne«.
12. I
§ 27 indsættes efter stk. 1
som nye stykker:
»Stk. 2.
For personer omfattet af § 6, nr. 1, tilrettelægger og
gennemfører arbejdsløshedskassen det fleksible
kontaktforløb inden for de første 3 måneder,
jf. § 9.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassen skal visitere personer omfattet af
§ 6, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har
forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, til et
kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter personens
tilmelding som jobsøgende.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og
5.
13. I
§ 28, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter »§ 6, nr. 3,«:
»personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en indsats
efter § 30 a og personer omfattet af § 6, nr.«
14. I
§ 28, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »§ 6, nr. 4 og 5,«:
»med uddannelsespålæg efter § 30«.
15. I
§ 30, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »§ 31, stk. 3« til: »§ 31,
stk. 5«.
16. I
§ 30, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 6, nr. 4 eller 5,«:
»medmindre personen modtager en indsats efter § 30
a,«.
17.
Efter § 30 a indsættes som overskrift:
»Jobrettet indsats for
uddannelseshjælpsmodtagere.«.
18. § 30
a affattes således:
Ȥ 30 a. Jobcenteret kan
tilbyde personer omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, en jobrettet
indsats, hvis personen ønsker det, medmindre personen
vurderes åbenlyst uddannelsesparat.
Stk. 2.
Personer, som får en jobrettet indsats efter stk. 1, undtages
fra uddannelsespålægget efter § 30.
Stk. 3. Opfylder
personen ikke betingelserne om cv-oplysninger i § 22, stk. 1,
og § 23, stk. 3, eller følger personen ikke »Min
Plan«, jf. § 41, skal jobcenteret vurdere, om personen
fortsat er motiveret for en indsats efter stk. 1 eller skal have et
uddannelsespålæg efter § 30.
Stk. 4.
Personer, som får en jobrettet indsats efter stk. 1, og som
ønsker at overgå til en uddannelsesrettet indsats,
skal have et uddannelsespålæg efter §
30.«
19. I
§ 31 indsættes før
stk. 1 som nye stykker:
»Inden for de første 3 måneder,
jf. § 9, holder arbejdsløshedskassen mindst tre
individuelle jobsamtaler for personer omfattet af § 6, nr. 1,
bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3.
Herefter, og senest inden personen har været ledig i 6
måneder, holder jobcenteret mindst tre individuelle
jobsamtaler. Inden for de første 6 måneder, jf. §
9, holder jobcenteret mindst seks individuelle jobsamtaler for
personer omfattet af § 6, nr. 1, som visiteres til et
kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3.
Stk. 2. Personen
vælger, om arbejdsløshedskassen skal deltage i den
første individuelle jobsamtale med jobcenteret.«
Stk. 1-3 bliver herefter stk. 3-5.
20. I
§ 31, stk. 1, der bliver stk. 3,
ændres »§ 6, nr. 1-5« til: »§ 6,
nr. 2-5«.
21. § 31,
stk. 2, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
For personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer
også omfattet af § 27, stk. 3, skal
arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens
tilmelding som jobsøgende holde den første jobsamtale
med personen.«
22. I
§ 33, stk. 2, indsættes
efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Arbejdsløshedskassen har
samme mulighed for at ændre samtalens form for personer
omfattet af § 6, nr. 1, inden for de første 3
måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager
kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2.«
23. I
§ 33, stk. 2, 2. pkt., der bliver
3. pkt., ændres »§ 27, stk. 2« til:
»§ 27, stk. 4«.
24. I
§ 33, stk. 4, ændres
»fælles jobsamtaler« til: »jobsamtaler,
hvor personen har valgt, at arbejdsløshedskassen skal
deltage,«.
25. § 34,
stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Jobcenteret vælger, om
personer omfattet af § 6, nr. 1, selv skal booke jobsamtaler
digitalt, eller om jobcenteret vil indkalde til jobsamtaler, hvor
personen har valgt, at arbejdsløshedskassen skal deltage,
jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2.«
26. § 34,
stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Henholdsvis arbejdsløshedskassen eller jobcenteret
indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 4
og 5.«
27. I
§ 34, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Derudover kan jobcenteret indkalde til en
jobsamtale,« til: »Derudover kan
arbejdsløshedskassen inden for de første 3
måneder, jf. § 9, og jobcenteret efter de første
3 måneder indkalde til en jobsamtale,«.
28. §
35 affattes således:
Ȥ 35.
Arbejdsløshedskassen og jobcenteret kan efter en konkret
vurdering fratage en person retten til selvbooking, hvis
arbejdsløshedskassen eller jobcenteret vurderer, at personen
booker jobsamtaler på anden måde end aftalt eller
på en måde, som efter arbejdsløshedskassens
eller jobcenterets vurdering vil medføre, at
kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter
hensigten.«
29. I
§ 38, stk. 1, indsættes som
4. og 5.
pkt.:
»For personer omfattet af § 6,
nr. 1, skal arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis
holde jobsamtalerne inden for de første 3 måneder,
hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet,
jf. § 27, stk. 2. Når personen overgår til et
kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 2,
fortsætter jobcenteret forløbet indtil 3 måneder
efter første jobsamtale i arbejdsløshedskassen som
led i forløbet.«
30. I
§ 38, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»For personer omfattet af § 6,
nr. 1, skal arbejdsløshedskassen inden for de første
3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager
kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, bede jobcenteret
sørge for, at personen inden 2 uger efter den første
jobsamtale med arbejdsløshedskassen som led i
forløbet får et tilbud efter kapitel 11-14.«
31. §
42 affattes således:
Ȥ 42. For personer
omfattet af § 6, nr. 1, jf. dog stk. 3, udarbejder
arbejdsløshedskassen ved den første jobsamtale
»Min Plan«, bl.a. på baggrund af personens
aktuelle situation og arbejdsmarkedets behov. Efter den
første jobsamtale opdaterer arbejdsløshedskassen
inden for de første 3 måneder, hvor
arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf.
§ 27, stk. 2, løbende »Min Plan«. Efter de
første 3 måneder opdaterer jobcenteret løbende
»Min Plan«.
Stk. 2. For
personer omfattet af § 6, nr. 1, jf. dog stk. 3, gør
arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder
»Min Plan« digitalt tilgængelig for personen
på Jobnet. Efter de første 3 måneder gør
jobcenteret »Min Plan« digitalt tilgængelig for
personen på Jobnet.
Stk. 3. For
personer omfattet af § 6, nr. 1, som er under 25 år, som
ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har
forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som
visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27,
stk. 3, udarbejder og opdaterer jobcenteret løbende
»Min Plan« og gør »Min Plan«
digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.«
32. I
§ 53, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 6, nr. 1-3,«:
»personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en indsats
efter § 30 a og personer omfattet af § 6, nr.«
33. I
§ 53, stk. 5, indsættes
efter »§ 6, nr. 1,«: »4 og 5,«, og
»og personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5,«
udgår.
34. I
§ 58, stk. 2, indsættes
efter »§ 6, nr. 4 og 5,«: »med
uddannelsespålæg efter § 30«.
35. I
§ 104, 1. pkt., og § 105, stk. 1, indsættes efter
»ordinær uddannelse«: »eller bliver
selvforsørgende, herunder ved
beskæftigelse«.
36. I
§ 106, stk. 1, ændres
»kapitel 6 og 7« til: »kapitel 7«.
37. I
§ 106, stk. 3, indsættes som
2. pkt.:
»Arbejdsløshedskassen kan
på tilsvarende vis beslutte det samme inden for de
første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen
varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2.«
38. I
§ 125, stk. 1, ændres
»§ 123, stk. 2, 2. pkt.« til: »§ 123,
stk. 2, 3. pkt.«
39.
Efter § 180 indsættes:
Ȥ 180 a. Har
jobcenteret truffet afgørelse om afslag på en
fælles indstilling fra arbejdsløshedskassen og
personen, som jobcenteret har modtaget i den periode, hvor
arbejdsløshedskassen har ansvaret for
kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, om tilbud efter
kapitel 11-14 eller understøttende indsatser efter kapitel
26-28, begrunder jobcenteret afslaget over for
arbejdsløshedskassen.«
40. I
§ 182 indsættes som 2. pkt.:
»Beskæftigelsesministeren
fastsætter endvidere regler om, at personer omfattet af
§ 6, nr. 1, skal informeres om indholdet i underretninger
sendt mellem jobcenteret og arbejdsløshedskassen.«
41. §
193 ophæves.
42. I
§ 207 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2.
Arbejdsløshedskassens afgørelser efter § 106 om,
at en person ikke skal være omfattet af mindre intensiv
indsats, kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt,
indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf.
§ 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskassens afgørelser efter § 35 om
at fratage en person retten til selvbooking i de første 3
måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager
kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, kan, senest 4 uger
efter at afgørelsen er meddelt, indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område.«
§ 2
I lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1294 af 20. september 2022, som ændret ved § 3 i lov
nr. 295 af 20. marts 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 2, stk. 1, indsættes efter
»beskæftigelsesindsatsen«: », jf. dog
kapitel 2 a om arbejdsløshedskassernes ansvar«.
2. I
§ 3, stk. 1, indsættes efter
»tilrettelægges«: », jf. dog kapitel 2 a om
arbejdsløshedskassernes ansvar«.
3. I
§ 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 2-7
og §§ 9-12« til: »jf. dog stk. 2-7,
§§ 9-12 og kapitel 2 a«.
4.
Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Arbejdsløshedskasserne
§ 18 b.
Arbejdsløshedskasserne har ansvaret for
kontaktforløbet efter kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats for egne medlemmer inden for de
første 3 måneders ledighed.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskasserne varetager opgaver i forhold til
beskæftigelsesindsatsen, i det omfang det fremgår af
lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3.
Arbejdsløshedskasserne samarbejder indbyrdes om at
bistå egne ledige medlemmer med at finde job, jf. § 11,
stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og om at
bistå virksomhederne med rekruttering og formidling af ledige
medlemmer, jf. § 13, stk. 3 og 4, i samme lov.«
5. I
§ 21 indsættes efter
»jobcentrene«: »og
arbejdsløshedskasserne«.
6. I
§ 28, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »myndigheder«: », jf. dog
stk. 4«.
7. I
§ 28, stk. 3, indsættes
efter »medlem«: », jf. dog stk. 4«.
8. I
§ 28 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
udpeger på vegne af beskæftigelsesministeren et medlem
af rådet eller en suppleant for et medlem, hvis et medlem
eller en suppleant fratræder under rådets
funktionsperiode.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.
9. I
§ 32, stk. 5, 2. pkt.,
indsættes efter »medlemmer«: »og for de
relevante ledige medlemmer af andre arbejdsløshedskasser,
når en arbejdsløshedskasse samarbejder med andre
arbejdsløshedskasser om en konkret rekruttering til en
virksomhed og aftaler med dem at formidle relevante ledige
medlemmer til virksomheden, jf. § 13, stk. 4, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats«.
§ 3
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, som
ændret ved § 7 i lov nr. 295 af 20. marts 2023,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 30 indsættes efter
»andre ordninger«: »og
beskæftigelsesrettede indsatser«.
2. I
§ 62, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »samtaler i«:
»arbejdsløshedskassen, i«.
§ 4
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1160 af 8. marts 2021,
§ 2 i lov nr. 1171 af 8. marts 2021, § 1 i lov nr. 371 af
28. marts 2022 og § 3 i lov nr. 452 af 20. april 2022 og
senest ved § 5 i lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1. § 35,
stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for, at kommunen kan
foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
hjælpen efter §§ 36-40 a, at kommunen skriftligt
har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til
rådighed og sanktioner.«
2. § 69 a,
stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for, at kommunen kan
foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-69 e, at
kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter
i forhold til rådighed og sanktioner.«
3. § 69 l,
stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for, at kommunen kan
foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p, at
kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter
i forhold til rådighed og sanktioner.«
4. § 75 a,
stk. 1, affattes således:
»Det er en betingelse for, at kommunen kan
foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af
ledighedsydelsen efter §§ 76-77 b, at kommunen skriftligt
har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til
rådighed og sanktioner.«
5. I
§ 109, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »stk. 1, nr. 8« til: »stk. 2, nr.
8«.
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2. § 1, nr.
7-12, 19-22, 24-31, 36-38 og 41, § 18 b, stk. 1, i lov om
organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. som affattet ved dennes lovs
§ 2, nr. 4, og § 3, nr. 2, finder ikke anvendelse for
medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som før lovens
ikrafttræden har været indplaceret i en dagpengeperiode
efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som
ved lovens ikrafttræden har været ledige i mindre end 3
måneder, jf. § 9 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som er ledige ved lovens
ikrafttræden, jf. dog stk. 3. For disse personer finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Stk. 2 finder
ikke anvendelse for personer, som var omfattet af reglerne om
forsøg efter den hidtil gældende § 193 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. For personer
omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, hvor arbejdsløshedskassen efter
§ 31, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 19, skal holde tre individuelle jobsamtaler, medregnes
jobsamtaler, som inden lovens ikrafttræden er holdt med
jobcenteret, eller som er holdt af arbejdsløshedskassen som
led i forsøg efter den hidtil gældende § 193 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.