Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 19. april 2023
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet
1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget
til vedtagelse med det stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget
ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af
lovforslaget redegøre for sin stilling til det stillede
ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk
Folkeparti
Aftaler indgået i fællesskab
mellem arbejdsmarkedets parter er fundamentet for det velregulerede
og velfungerende danske arbejdsmarked. Socialistisk Folkeparti
ønsker gode, solidariske aftaler, der skal give ordnede
forhold for danskere såvel som udlændinge på det
danske arbejdsmarked og forpligte både danske og udenlandske
virksomheder på det danske arbejdsmarked. Derfor glæder
det Socialistisk Folkeparti, at udmøntningen af aftalen vil
styrke mulighederne for en effektiv håndhævelse af det
danske overenskomstsystem over for udenlandske virksomheder og
dermed mulighederne for at bekæmpe social dumping.
Socialistisk Folkeparti støtter denne del af forslaget.
Socialistisk Folkeparti var en del af den
aftalekreds, der i 2022 sikrede øremærket barsel til
fædre og medmødre, og det er vi stolte af. Derfor er
Socialistisk Folkeparti også for den del af aftalen, der ved
en fejl ikke blev gennemført i ændringen af
barselsloven fra 2022.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget med
undtagelse af (NB):
1) I
det under nr. 5 foreslåede § 9, stk. 3, indsættes efter
»begrundelse«: »m.v.«
[Præcisering af
henvisning]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget
tydeliggøres henvisningen til forvaltningslovens kapitel 6,
som har overskriften »Begrundelse m.v.«.
Ændringsforslaget tydeliggør, at henvisningen til
forvaltningslovens kapitel 6 omfatter alle kapitlets bestemmelser
og ikke alene bestemmelser, der konkret vedrører
begrundelse.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. marts
2023 og var til 1. behandling den 30. marts 2023. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 16. september 2022 dette
udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 367
(folketingsåret 2021-22). Den 15. marts 2023 sendte
beskæftigelsesministeren høringssvarene, et
høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på lovforslaget.
Bjarne Laustsen (S) fmd. Bjørn Brandenborg (S)
Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Leif Lahn
Jensen (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver
Jensen (S) Eva Kjer Hansen (V) nfmd. Morten Dahlin (V) Hans Andersen
(V) Anni Matthiesen (V) Jeppe Søe (M) Nanna W. Gotfredsen
(M) Charlotte Munch (DD) Betina Kastbjerg (DD)
Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Helle
Bonnesen (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Kim Edberg Andersen (NB)
Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Astrid Carøe
(SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Pelle Dragsted (EL) Katrine
Robsøe (RV) Torsten Gejl (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Moderaterne (M) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |