L 107 Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og forskellige andre love.

(Gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering og EU-direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet m.v.).

Af: Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 18-04-2024

Afgivet: 18-04-2024

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 18. april 2024

20231_l107_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 18. april 2024

1. Ændringsforslag

Erhvervsministeren har stillet 31 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA, DD og DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (KF) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (ALT) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget bemærker, at Danmarksdemokraterne er stærke modstandere af EU-direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, som med lovforslaget gennemføres i dansk lov. DD mener, at direktivet er et godt eksempel på endnu mere bureaukrati fra EU's side. Lovforslaget tager ikke højde for, at rapporteringskravene også vil ramme større virksomheders underleverandører, fordi større virksomheder vil have et overblik over udledninger af f.eks. CO2 i hele deres værdikæde. Mange små og mellemstore virksomheder kan slet ikke håndtere de nye rapporteringskrav, som de med stor sandsynlighed vil opleve som en stor og omkostningstung byrde.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af erhvervsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og ALT):

1) I den under nr. 22 foreslåede affattelse af § 99 a ændres i stk. 7, 2. pkt., »stk. 11« til: »stk. 12«.

[Lovteknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2 og 3]

2) I den under nr. 22 foreslåede affattelse af § 99 a udgår stk. 11.

Stk. 12 bliver herefter stk. 11.

[Lovteknisk ændring]

3) I den under nr. 22 foreslåede affattelse af § 99 a indsættes som stk. 12:

»Stk. 12. En dattervirksomhed, hvis modervirksomhed har hjemsted uden for EU/EØS, er, jf. stk. 7, 2. pkt., indtil den 6. januar 2030 undtaget fra pligten i stk. 1, hvis dattervirksomheden og dens dattervirksomheder er omfattet af en konsolideret bæredygtighedsrapportering, som er udarbejdet af en anden dattervirksomhed inden for EU/EØS, og som opfylder betingelserne i 3. pkt. En bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. kan indeholde oplysninger efter artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og skal da omfatte de aktiviteter, der udføres af alle modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU/EØS, som er omfattet af forordningen. En bæredygtighedsrapportering efter 1. pkt. skal

1) omfatte alle modervirksomhedens dattervirksomheder i EU/EØS, der har pligt til at udarbejde en bæredygtighedsrapportering efter stk. 1-6 eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU-/EØS-land,

2) være udarbejdet i overensstemmelse med stk. 1-6, jf. stk. 10, eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU-/EØS-land,

3) være udarbejdet af en anden koncernforbundet dattervirksomhed inden for EU/EØS, som er en af modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU/EØS, der i mindst 1 af de foregående 5 regnskabsår på et konsolideret grundlag havde den største omsætning inden for EU/EØS, og

4) offentliggøres i overensstemmelse med § 138 eller tilsvarende national regulering i det pågældende EU-/EØS-land.«

[Lovteknisk ændring og sproglig præcisering]

4) Nr. 23 udgår.

[Lovteknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]

5) Efter nr. 26 indsættes:

»01. I § 107 d, stk. 2, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 4 og 6«.«

[Konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 28]

6) Nr. 34 affattes således:

»34. § 128, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. §§ 76 a, 77, 99, 99 a, 99 d, 100 og 101 finder tilsvarende anvendelse. Oplysninger efter § 99, stk. 1, nr. 7, kan dog undlades. For koncerner i regnskabsklasse D finder § 99 a kun anvendelse, hvis koncernen opfylder størrelsesgrænserne for store virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3.««

[Indholdsmæssig ændring og korrekturrettelse]

7) I den under nr. 37 foreslåede ændring af § 128, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »den konsoliderede bæredygtighedsrapportering« til: »koncernens ledelsesberetning«.

[Indholdsmæssig ændring]

8) Nr. 45 affattes således:

»45. § 161 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Erhvervsstyrelsen påser, at årsrapporter og delårsrapporter aflagt af virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, overholder følgende:

1) Denne lov.

2) Reglerne i de internationale regnskabsstandarder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder.

3) Rådets forordning nr. 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088.

4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF, for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af et fælles elektronisk rapporteringsformat.

5) Regler udstedt i medfør af loven og forordningerne i nr. 1-4.««

[Lovteknisk rettelse]

9) Efter nr. 49 indsættes:

»02. § 169 a affattes således:

»§ 169 a. § 99 a, stk. 12, ophæves den 6. januar 2030.««

[Lovteknisk rettelse]

10) Efter nr. 49 indsættes:

»03. § 169 b affattes således:

»§ 169 b. § 99 a, stk. 7, ophæves den 6. januar 2030, og i stedet indsættes:

»Stk. 7. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysninger efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis modervirksomheden opfylder oplysningskravene efter stk. 1-6 i sin konsoliderede ledelsesberetning for den samlede koncern. Er en dattervirksomheds modervirksomhed etableret i et land uden for EU/EØS, kan dattervirksomheden undlade at medtage oplysningerne efter stk. 1-6 i sin ledelsesberetning, hvis modervirksomheden medtager oplysningerne i sin konsoliderede bæredygtighedsrapportering, jf. dog stk. 9, og hvis bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med de i stk. 6 nævnte standarder eller på en måde, der er vurderet at være ligeværdig med standarderne for bæredygtighedsrapportering.«««

[Lovteknisk rettelse]

Til § 2

11) I de under nr. 3 foreslåede § 1 a, stk. 1, nr. 4-6, ændres »jf. lovens« til: »jf. samme lovs«.

[Sproglig præcisering]

12) Nr. 26 affattes således:

»26. § 31, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Revisionsudvalgets opgaver skal i det mindste bestå af følgende:

1) At underrette det samlede øverste ledelsesorgan om resultatet af den lovpligtige revision og i givet fald erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering og forklare, hvordan den lovpligtige revision og erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering bidrog til henholdsvis regnskabsaflæggelsens og bæredygtighedsrapporteringens integritet, og hvad revisionsudvalgets rolle var i den proces.

2) At overvåge proceduren for regnskabsaflæggelse og i givet fald bæredygtighedsrapportering, herunder den i lovgivningen fastsatte elektroniske rapporteringsprocedure, og den procedure, som virksomheden har udført for at identificere de rapporterede oplysninger i overensstemmelse med gældende standarder for bæredygtighedsrapportering, og fremsætte henstillinger eller forslag til at sikre deres integritet.

3) At overvåge, om virksomhedens interne kvalitetskontrol- og risikostyringssystemer og i givet fald dens interne revision fungerer effektivt med hensyn til regnskabsaflæggelsen og i givet fald bæredygtighedsrapporteringen i virksomheden, herunder den elektroniske rapporteringsprocedure, der er fastsat i loven, uden at krænke dens uafhængighed.

4) At overvåge den lovpligtige revision af årsregnskabet m.v. og i givet fald erklæringsopgaven om bæredygtighedsrapportering og navnlig udførelsen heraf, idet der tages hensyn til resultatet af den seneste kvalitetskontrol af revisionsvirksomheden.

5) At kontrollere og overvåge den eller de valgte revisorers eller revisionsvirksomheders uafhængighed i overensstemmelse med §§ 24-24 c samt artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden og godkende den eller de valgte revisorers levering af andre ydelser end revision, jf. artikel 5 i forordningen.

6) At være ansvarlig for proceduren for udvælgelse og indstilling af revisor til valg i overensstemmelse med artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til revision af virksomheder af interesse for offentligheden, jf. dog stk. 4.««

[Lovteknisk rettelse]

Til § 10

13) Nr. 3 affattes således:

»3. I § 146, stk. 2, nr. 2, ændres »tide og« til: »tide,«, og efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»3) hvis årsrapporten skal indeholde en bæredygtighedsrapportering, kan forsynes med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, så årsrapporten kan godkendes i tide, og«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.««

[Sproglig korrektion]

14) Efter nr. 15 indsættes:

»01. I § 289 ændres »§ 156, stk. 3,« til: »§ 156, stk. 4,«.«

[Lovteknisk konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 10, nr. 9]

Til § 11

15) Nr. 3 affattes således:

»3. I § 181, stk. 2, nr. 2, ændres »tide og« til: »tide,«, og efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»3) hvis årsrapporten skal indeholde en bæredygtighedsrapportering, kan forsynes med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, så årsrapporten kan godkendes i tide, og«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.«

[Sproglig korrektion]

16) Efter nr. 15 indsættes:

»01. I § 322 ændres »§ 189, stk. 3,« til: »§ 189, stk. 4,«.«

[Lovteknisk konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i lovforslagets § 11, nr. 9]

Ny paragraf

17) Efter § 11 indsættes:

Ȥ 01

I konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1600 af 25. december 2022, som ændret ved § 9 i lov nr. 1553 af 12. december 2023, foretages følgende ændring:

1. I § 2 a, nr. 1, litra a, og nr. 5, litra a, ændres »156 mio. kr.« til: »195 mio. kr.«, og i § 2 a, nr. 1, litra b, og nr. 5, litra b, ændres »313 mio. kr.« til: »391 mio. kr.««

[Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3]

Til § 12

18) Stk. 3 udgår.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

[Lovteknisk konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 10]

19) I stk. 5, der bliver stk. 4, indsættes efter »årsregnskabslovens § 138, stk. 8«: », jf. denne lovs § 1, nr. 43«.

[Lovteknisk rettelse]

20) Stk. 6, der bliver stk. 5, udgår, og i stedet indsættes:

»Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 195, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs § 7, nr. 8.

Stk. 6. Regler fastsat i medfør af § 156, stk. 3, i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 156, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. denne lovs § 10, nr. 9.

Stk. 7. Regler fastsat i medfør af § 189, stk. 3, i lov nr. 718 af 13. juni 2023 om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 189, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v., jf. denne lovs § 11, nr. 9.«

[Lovteknisk begrundet opdeling af stk. 6]

21) Stk. 7 udgår.

[Lovteknisk rettelse som konsekvens af ændringsforslag nr. 9]

Til § 13

22) Stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»For store virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 3, der er i regnskabsklasse C, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 3, har årsregnskabslovens § 99, stk. 2, jf. denne lovs § 1, nr. 20, og årsregnskabslovens § 99 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere.«

[Lovteknisk rettelse og præcisering]

23) I stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »regnskabsklasse D,«: »jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4,«.

[Lovteknisk præcisering]

24) Stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»For små og mellemstore virksomheder, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1 og 2, jf. denne lovs § 1, nr. 2 og 3, der er i regnskabsklasse D, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, har årsregnskabslovens § 99, stk. 2, jf. denne lovs § 1, nr. 20, og årsregnskabslovens § 99 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere.«

[Lovteknisk rettelse og præcisering]

25) I stk. 6 ændres »stk. 4, 2. pkt.« til: »stk. 4, 3. pkt.«

[Lovteknisk præcisering]

26) Stk. 9, 1. pkt., affattes således:

»En virksomhed, hvis ledelsesberetning skal indeholde oplysninger om virksomhedens værdikæde efter årsregnskabslovens § 99 a, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, skal, i tilfælde af at ikke alle de fornødne oplysninger om værdikæden foreligger, redegøre for de bestræbelser, den gør sig for at fremskaffe de fornødne oplysninger om værdikæden, for grundene til, at ikke alle de fornødne oplysninger er blevet fremskaffet, og for sine planer for fremskaffelse af de fornødne oplysninger i fremtiden.«

[Lovteknisk rettelse]

27) I stk. 10, 1. pkt., ændres »årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1 og 2,« til: »årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1 og 2, jf. denne lovs § 1, nr. 2 og 3,«.

[Lovteknisk præcisering]

28) Som stk. 11 indsættes:

»Stk. 11. § 01 finder ikke anvendelse på rekonstruktionsbehandling indledt før lovens ikrafttræden. For sådanne behandlinger finder de hidtil gældende regler anvendelse.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 17]

Til § 14

29) I stk. 1 ændres »jf. § 2, nr. 13« til: »jf. denne lovs § 2, nr. 13«.

[Lovteknisk rettelse]

30) I stk. 2 ændres »selskabsloven i § 149 a, stk. 1, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 11, stk. 2, eller i lov om erhvervsdrivende fonde § 75 a« til: »§ 149 a, stk. 1, i selskabsloven som affattet ved denne lovs § 3, nr. 5, § 11, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. denne lovs § 4, nr. 4, eller § 75 a i lov om erhvervsdrivende fonde som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4«.

[Lovteknisk rettelse]

31) I stk. 3 ændres »som affattet ved denne lovs § 2, nr. 13« til: »jf. denne lovs § 2, nr. 13«.

[Lovteknisk rettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2 og 3, hvorefter det foreslås, at nummeringen af henholdvis stk. 11 og 12 i § 99 a ombyttes.

Den foreslåede ændring medfører, at § 99 a, stk. 7, 2. pkt., som konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 3 fortsat henviser til den korrekte bestemmelse.

Til nr. 2

Den foreslåede ophævelse af § 99 a, stk. 11, er en lovteknisk ændring med henblik på ombytning af stk. 11 og 12. Med det foreslåede sker der automatisk oprykning af § 99 a, stk. 12, som herefter bliver til stk. 11.

Til nr. 3

Den foreslåede indsættelse af nyt stk. 12 i § 99 a er såvel en lovteknisk og sproglig ændring.

Det foreslås i § 99 a efter stk. 12, der bliver stk. 11, at indsætte et nyt stk. 12.

Det foreslåede stk. 12 affattes med samme ordlyd som det fremsatte lovforslags stk. 11, dog med en sproglig ændring i bestemmelsens 3. pkt.

Den sproglige ændring sammenlignet med lovforslagets § 99 a, stk. 11, nr. 3, indebærer, at »som er den af modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU/EØS, der i mindst 1 af de foregående 5 regnskabsår på et konsolideret grundlag havde den største omsætning inden for EU/EØS« i nærværende forslag til stk. 12, 3. pkt., er ændret til »som er en af modervirksomhedens dattervirksomheder inden for EU/EØS, der havde den største omsætning i EU/EØS i mindst 1 af de foregående 5 regnskabsår på et konsolideret grundlag«.

Med den foreslåede sproglige ændring vil lovteksten være i overensstemmelse med den anvendte tekst i bæredygtighedsdirektivet. Den sproglige ændring er en præcisering uden indholdsmæssig betydning for lovforslaget.

I øvrigt har forslaget til formål at ombytte nummereringen af lovforslagets § 99 a, stk. 11, og § 99, stk. 12. Dette er begrundet i, at lovforslagets stk. 11, som bliver stk. 12., ophæves den 6. januar 2030, jf. ændringsforslaget til § 1, nr. 9. Ombytningen medfører, at bestemmelsen, som er behæftet med et ophævelsestidspunkt, placeres som det sidste stykke i § 99 a. Således sikres det, at bestemmelsens ophævelse den 6. januar 2030 ikke medfører automatisk oprykning af efterfølgende stykker i § 99 a.

Den foreslåede ændring er således en lovteknisk ændring for at undgå fremtidig regelforvirring og konsekvensrettelser i loven.

Til nr. 4

Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring, som følge af at bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 23, er affattet i ændringsforslag nr. 10.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse af § 107 d, stk. 2. Den foreslåede ændring vedrører henvisningen til stk. 4 og 5 i § 107 d, stk. 2. Da der i ændringsforslaget indsættes et nyt stk. 5, hvilket dermed ændrer det eksisterende stk. 5 til stk. 6, vil henvisningen i § 107 d, stk. 2, dermed ændres fra stk. 5 til stk. 6.

Til nr. 6

Efter det gældende § 128, stk. 1, i årsregnskabsloven skal koncernens ledelsesberetning oplyse om koncernen, som om koncernvirksomhederne tilsammen var én virksomhed. I stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen konsolideret efter de samme metoder, som gælder for koncernregnskabet.

Det følger af den gældende § 128, stk. 2, at §§ 76 a, 77, 99-99 a, 99 d, 100 og 101 finder tilsvarende anvendelse, hvor oplysninger efter § 99, stk. 1, nr. 9, dog kan undlades. Koncernens ledelsesberetning skal således opfylde kravene i disse bestemmelser.

Ændringsforslaget er både en indholdsmæssig ændring og en korrekturrettelse.

Den foreslåede korrekturrettelse i stk. 2, 1. pkt., vil ikke ændre det materielle indhold af § 128, stk. 2, 1. pkt.

Derudover er der er tale om en indholdsmæssig ændring af § 128, stk. 2, med indsættelsen af et nyt 3. pkt., hvorefter § 99 a kun finder anvendelse for koncerner i regnskabsklasse D, hvis koncernen opfylder størrelsesgrænserne for store virksomheder, jf. § 7, stk. 2, nr. 3.

Det foreslåede præciserer i overensstemmelse med bæredygtighedsdirektivets artikel 29 a, at det kun er store koncerner, der er omfattet af kravet om bæredygtighedsrapportering, jf. § 99 a.

Det foreslåede vil tydeliggøre, at bæredygtighedsdirektivet alene kræver, at der udarbejdes en konsolideret bæredygtighedsrapportering, hvis en koncern i regnskabsklasse D kategoriseres som stor, jf. § 7, stk. 2, nr. 3. Dette vil være en undtagelse til årsregnskabslovens udgangspunkt i § 102, stk. 6, hvorefter en virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D uanset virksomhedens egen størrelse skal følge årsregnskabslovens regler for store virksomheder.

Børsnoterede små og mellemstore virksomheder, der er modervirksomhed i en ikkestor koncern, vil kunne begrænse deres bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med de kommende standarder for bæredygtighedsrapportering for små og mellemstore virksomheder, som fastsættes i medfør af bæredygtighedsdirektivets artikel 29 c.

Til nr. 7

Der er tale om en indholdsmæssig ændring. Den foreslåede ændring præciserer, at der her er tale om koncernens ledelsesberetning i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 107, 107 b og 107 d.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring er af ren lovteknisk karakter og uden betydning for lovforslagets indhold. Det foreslås at nyaffatte årsregnskabslovens § 161 a, stk. 2, for at der ikke i den omløbende tekst er indsat nummerering og af hensyn til læsevenligheden. Der er derudover indsat »følgende« foran nummereringen.

Til nr. 9

Der er tale om en lovteknisk rettelse. Ændringsforslaget indebærer, at ophævelsesbestemmelsen affattes i årsregnskabslovens § 169 a og ikke i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser i § 12.

Ændringsforslaget vil medføre en lovteknisk konsekvensændring af lovforslagets § 12, stk. 7, jf. ændringsforslag nr. 21. Ændringsforslaget har ikke indholdsmæssig betydning.

Til nr. 10

Der er tale om en lovteknisk ændring. Det foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 23, og ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 12, stk. 3 sammenslås og affattes i årsregnskabslovens § 169 b, således at § 99 a, stk. 7, ophæves den 6. januar 2030 og samtidig erstattes af et nyt § 99, stk. 7.

Ændringen indebærer, at ophævelsen indarbejdes i årsregnskabsloven og ikke i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser. Forslaget vil medføre lovtekniske konsekvensændringer af lovforslagets § 1, nr. 23, og § 12, stk. 3, jf. ændringsforslag nr. 4 og 18 Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning.

Til nr. 11

Der er tale om en sproglig præcisering. Med den foreslåede ændring præciseres det, at der henvises til bestemmelser i årsregnskabsloven.

Til nr. 12

Der er tale om en lovteknisk rettelse. Den foreslåede affattelse af bestemmelsen indebærer alene en ændring i nummereringen af revisionsudvalgets opgaver, så alle numre indledes med stort og afsluttes med punktum.

Til nr. 13

Der er tale om en sproglig korrektion, som skal bringe det foreslåede i overensstemmelse med den grammatiske opbygning af den gældende § 146, stk. 2.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensændring. Med lovforslagets § 10, nr. 9, foreslås det at indsætte et nyt stk. 2 i § 156, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, hvorefter stk. 3 bliver til stk. 4. Dette medfører, at henvisninger til § 156, stk. 3, skal konsekvensrettes.

Det foreslås derfor at rette henvisningen i § 289, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, så henvisningen til § 156, stk. 3 bliver til stk. 4.

Til nr. 15

Der er tale om en sproglig korrektion, som skal bringe det foreslåede i overensstemmelse med den grammatiske opbygning af den gældende § 181, stk. 2.

Til nr. 16

Der er tale om en konsekvensændring. Med lovforslagets § 11, nr. 9, foreslås det at indsætte et nyt stk. 2 i § 189, i lov om forsikringsvirksomhed, hvorefter stk. 3 bliver til stk. 4. Dette medfører, at henvisninger til § 189, stk. 3, skal konsekvensrettes.

Det foreslås derfor at rette henvisningen i § 322 i lov om forsikringsvirksomhed, så henvisningen til § 189, stk. 3, bliver til stk. 4.

Til nr. 17

Det er fastsat i konkurslovens § 2 a, nr. 1-5, hvad der i loven forstås ved SMV.

Efter konkurslovens § 2 a, nr. 1, forstås ved SMV virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 1, som på tidspunktet for rekonstruktionsforslagets fremsættelse i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 156 mio. kr., b) en nettoomsætning på 313 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.

Efter konkurslovens § 2 a, nr. 5, forstås ved SMV virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, som på tidspunktet for rekonstruktionsforslagets fremsættelse i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende størrelser: a) en balancesum på 156 mio. kr., b) en nettoomsætning på 313 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.

Ifølge bemærkningerne til konkurslovens § 2 a, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 181 som fremsat, side 45f, fremgår det af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering og udelukkelse og om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling og gældssanering og om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 (rekonstruktions- og insolvensdirektivet), EU-Tidende 2019, nr. L 172, side 18, præambelbetragtning nr. 18, at medlemsstaterne ved definitionen af SMV᾽er bør tage behørigt hensyn til årsregnskabsdirektivet eller Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, og at det er Konkursrådets vurdering, at medlemsstaterne er overladt et vist skøn ved definitionen af SMV'er i forhold til definitionerne af dette begreb i årsregnskabsdirektivet og Kommissionens henstilling af 6. maj 2003.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 181 som fremsat, side 46, fremgår endvidere, at Konkursrådet finder, at en national definition af begrebet SMV'er bør fastlægges på baggrund af kriterier for størrelsen af virksomhedens balance, omsætning og antal af ansatte. Konkursrådet har herved lagt vægt på, at disse kriterier anvendes i såvel årsregnskabsdirektivet som Kommissionens henstilling af 6. maj 2003.

Konkursrådet finder, at det ud fra praktiske hensyn må anses for mest hensigtsmæssigt at fastsætte sådanne numeriske værdier vedrørende virksomhedens balance, omsætning og antal af ansatte til værdier, som svarer til de numeriske værdier i årsregnskabslovens § 7, for så vidt angår regnskabsklasse mellemstor C. Disse værdier svarer til værdierne i årsregnskabsdirektivets artikel 3.

Konkursrådet finder, at disse numeriske værdier også bør gælde i relation til selskaberne omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse A og D.

Som SMV'er bør således anses virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og mellemstor C. Endvidere bør som SMV'er anses de i regnskabsklasse A og D omhandlede selskaber, som på tidspunktet for rekonstruktionsforslagets fremsættelse i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende størrelsesgrænser: en balancesum på 156 mio. kr., en nettoomsætning på 313 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.

Herudover følger det af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 181 som fremsat, side 46, at Justitsministeriet er enig i Konkursrådets overvejelser, og at hvor lovens bestemmelser anvender betegnelsen »SMV«, skal dette forstås i overensstemmelse med Konkursrådets forslag. Justitsministeriet vurderede, at der burde indsættes en egentlig definitionsbestemmelse i konkursloven, hvor det defineres nærmere, hvad der forstås ved begrebet SMV.

Begrebet SMV skal forstås i overensstemmelse med definitionen af virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 1, som på tidspunktet for rekonstruktionsforslagets fremsættelse i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende størrelser: a) en balancesum på 156 mio. kr., b) en nettoomsætning på 313 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250, regnskabsklasse B, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 22, stk. 1, regnskabsklasse C, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 2, og regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, som på tidspunktet for rekonstruktionsforslagets fremsættelse i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende størrelser: a) en balancesum på 156 mio. kr., b) en nettoomsætning på 313 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.

Det foreslås med ændringsforslaget, at i konkurslovens § 2 a, nr. 1, litra a, og nr. 5, litra a, ændres »156 mio. kr.« til »195 mio. kr.«, og i nr. 1, litra b, og nr. 5, litra b, ændres »313 mio. kr.« til »391 mio. kr.«

Ændringen vil medføre, at i konkurslovens definition af SMV'er forhøjes beløbsgrænsen for balancesummen og nettoomsætningen for virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 1, og D, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3 (den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 2), hvor beløbsgrænsen for balancesummen og nettoomsætningen forhøjes. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3, at ændringen af årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 2, skal ses i lyset af artikel 1, nr. 3, i Kommissionens delegerede direktiv (EU) 2023/2775 af 17. oktober 2023 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår justeringer af størrelseskriterierne for mikrovirksomheder, små, mellemstore og store virksomheder eller koncerner, EU-Tidende, L af 21. december 2023, om forhøjelse af størrelsesgrænser, der ændrer regnskabsdirektivets artikel 3, stk. 3, litra a (balancesum) og b (nettoomsætning).

Til nr. 18

Der er tale om konsekvensændring som følge af ændringsforslag til indskrivning af ophævelsesbestemmelsen i årsregnskabsloven § 169 b, jf. ændringsforslag nr. 10, hvorfor det foreslås, at lovforslagets § 12, stk. 3 udgår. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 10.

Til nr. 19

Der er tale om en lovteknisk rettelse. Med den foreslåede ændring præciseres det, at der henvises til det nye § 138, stk. 8, som følger af lovforslagets § 1, nr. 43.

Til nr. 20

Der er tale om en lovteknisk ændring. Med lovforslagets § 12, stk. 6, foreslås det at indsætte en overgangsbestemmelse, hvor regler i medfør af § 195, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1731 af 5. december 2023, § 156, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lov nr. 1155 af 8. juni 2021 og § 189, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v., jf. lov nr. 718 af 13. juni 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 195, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, § 156, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter og § 189, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v.

Formålet med ændringen er at følge systematikken i resten af ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at indholdet af bestemmelsen fordeles på flere bestemmelser.

Det foreslås derfor at opdele § 12, stk. 6, i tre stykker, så hver finansiel særlov får sit eget stykke med sin egen overgangsbestemmelse.

Til nr. 21

Der er tale om konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 9, der affatter § 169 a i årsregnskabsloven, hvorfor det foreslås, at lovforslagets § 12, stk. 7, udgår. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 9.

Til nr. 22

Ændringsforslaget er en lovteknisk præcisering og rettelse.

Henvisningen til § 99, stk. 3, er rettet til at være til § 99, stk. 2, som er den korrekte henvisning. Det er desuden præciseret, at der henvises til § 99, stk. 2, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 20, og § 99 a som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 22.

Derudover er der indsat en henvisning til definitionen af regnskabsklasse C i årsregnskabsloven.

Til nr. 23

Ændringsforslaget er en lovteknisk præcisering. Der er indsat en henvisning til definitionen af regnskabsklasse D i årsregnskabsloven.

Til nr. 24

Ændringsforslaget er en lovteknisk præcisering og rettelse.

Det er præciseret, at det er § 7, stk. 2, nr. 1 og 2, der henvises til med ændringerne i § 1, nr. 2 og 3. Derudover er henvisningen til § 99, stk. 3, rettet til at være til § 99, stk. 2, som er den korrekte henvisning. Det er præciseret, at der henvises til § 99, stk. 2, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 20, og § 99 a som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 22.

Derudover er der indsat en henvisning til definitionen af regnskabsklasse D i årsregnskabsloven.

Til nr. 25

Der er med forslaget tale om en lovteknisk præcisering, hvorefter der i § 13, stk. 6, henvises til det korrekte punktum i § 13, stk. 4, nemlig til »stk. 4, 3. pkt.«

Til nr. 26

Ændringsforslaget er en lovteknisk rettelse, hvor de tidligere angivelser 1), 2) og 3) i lovforslaget til § 13, stk. 9, 1. pkt., fjernes.

Til nr. 27

Ændringsforslaget er en lovteknisk præcisering. Med den foreslåede ændring præciseres det, at der henvises til de nye størrelsesgrænser for regnskabsklasser i lovforslaget ved at tilføje »jf. denne lovs § 1, nr. 2 og 3«.

Til nr. 28

Med ændringsforslaget foreslås det, at loven ikke finder anvendelse på rekonstruktionsbehandling indledt før lovens ikrafttræden. For sådanne behandlinger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Ændringsforslaget indebærer, at lovforslagets § 01 alene vil skulle finde anvendelse, hvor rekonstruktionsbehandlingen indledes efter lovens ikrafttrædelse. Er rekonstruktionsbehandlingen indledt før lovens ikrafttræden, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

Til nr. 29

Der er tale om en lovteknisk rettelse. Med den foreslåede ændring præciseres det, at der henvises til bestemmelsen i lovforslagets § 2, nr. 13.

Til nr. 30

Der er tale om en lovteknisk rettelse. Med den foreslåede ændring præciseres det, at der er tale om § 149 a, stk. 1, i selskabsloven som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 5, § 11, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovforslagets § 4, nr. 4, og § 75 a i lov om erhvervsdrivende fonde som affattet ved lovforslagets § 5, nr. 4.

Til nr. 31

Der er tale om en lovteknisk rettelse. Den foreslåede ændring er alene en sproglig præcisering af henvisningen, da § 15 a, stk. 1, nr. 3 og 4, i revisorloven ikke affattes ved lovforslagets § 2, nr. 13. Ved lovforslagets § 2, nr. 13, indsættes derimod et nyt første punktum, hvorefter kravene til accept af en revisionsopgave i revisorlovens § 15 a, stk. 1, også gælder for accept af en erklæringsopgave om bæredygtighedsrapportering, herunder kravene i § 15 a, stk. 1, nr. 3 og 4.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2024 og var til 1. behandling den 23. februar 2024. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Teknisk gennemgang

Erhvervsministeren og embedsmænd fra Erhvervsministeriet har den 12. marts 2024 foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget over for udvalget.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 15. december 2024 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del - bilag 88. Den 7. februar 2024 sendte erhvervsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 31 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse. Erhvervsministeren har besvaret spørgsmål 1-30. Udvalget forventer, at spørgsmål 31 besvares inden 2. behandling.

Anne Paulin (S) Frederik Vad (S) Ida Auken (S) Malte Larsen (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S) Kim Aas (S) Lea Wermelin (S) Kris Jensen Skriver (S) Hans Andersen (V) Anni Matthiesen (V) Louise Elholm (V) fmd. Heidi Bank (V) Mohammad Rona (M) Charlotte Bagge Hansen (M) Betina Kastbjerg (DD) Hans Kristian Skibby (DD) Lars-Christian Brask (LA) nfmd. Steffen W. Frølund (LA) Helle Bonnesen (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Pernille Vermund (LA) Nick Zimmermann (DF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Marianne Bigum (SF) Sigurd Agersnap (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV) Sascha Faxe (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)22
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)5
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5