Skriftlig fremsættelse (4. oktober 2023)

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.)

(Lovforslag nr. L 28)

Lovforslaget udmønter dele af en aftale af mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge af 16. marts 2022. Moderaterne har efterfølgende tiltrådt aftalen. Lovforslaget har til formål at sikre, at anbragte og udsatte børn og unge gennem en god skolegang får mulighed for at komme ud af deres udsathed og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører reguleringen af specialundervisningens rammer i det, der hidtil har været kendt som anbringelsessteder, men som foreslås at skifte navn til børne- og ungehjem, i folkeskoleloven, samt specialundervisningens rammer i det, der hidtil har været kendt som dagbehandlingstilbud, men som foreslås at skifte navn til behandlings- og specialundervisningstilbud.

Lovforslaget udmønter endvidere den del af aftalen om mulighed for tilrettelæggelse af målrettede forløb for elever anbragt for en kortere periode på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.

Lovforslaget udmønter også den del af aftalen, der vedrører regulering af det kommunale og statslige tilsyn med specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, samt et forslag om tilrettelæggelsen af kvalitetstilsynet med det segregerede specialundervisningsområde. Lovforslaget udmønter herudover den del af aftalen, der vedrører forslag om godkendelse af og tilsyn med efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling til anbringelse af børn og unge, samt forslag om strafansvar ved manglende overholdelse af skærpet underretningspligt for ansatte på fri- og privatskoler, efterskoler og frie fagskoler.

Lovforslaget indeholder i øvrigt ændringer i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet som følge af, at de relevante kommuner fortsat skal have mulighed for at fravige visse regler inden for folkeskoleområdet, samt konsekvensændringer i lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.).

Da der er tale om et erhvervsrettet lovforslag, anmodes der om, at folketingsbehandlingen tilrettelægges med henblik på vedtagelse senest 4 uger før det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt.

Det foreslås, at loven som udgangspunkt skal træde i kraft 1. januar 2024. De foreslåede bestemmelser om det statslige tilsyn foreslås at skulle gælde fra 1. juli 2024. Det indebærer, at kommunerne vil have en overgangsperiode fra 1. januar 2024 til 30. juni 2024, hvor de kan indgå kvalitetsaftaler med behandlings- og specialundervisningstilbud og børne- og ungehjem.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.