Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 10. december 2024
Forslag
til
Lov om ændring af lov om bæredygtige
biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser
(biobrændstofloven), lov om fremme af vedvarende energi, lov
om gasforsyning og lov om elforsyning1)
(Gennemførelse af EU-regler om fremme
af vedvarende energi og grønne brændstoffer m.v.)
§ 1
I lov om bæredygtige
biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser
(biobrændstofloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af
29. november 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 673 af
11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens titel affattes
således:
»Lov om
reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren
m.v.«
2. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning),
EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om
ændring af direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999
og direktiv 98/70/EF for så vidt angår fremme af energi
fra vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets
direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober
2023.«
3. §
1 affattes således:
Ȥ 1. Loven har til
formål at fremme anvendelsen af grønne drivmidler,
herunder elektricitet, VE-brændstoffer og brændstoffer
med et lavt drivhusgasaftryk, til transport m.m. med henblik
på at integrere vedvarende energi, at reducere vugge til
grav-udledninger af drivhusgasser fra transport m.m. og at bidrage
til opfyldelsen af Danmarks nationale og internationale
klimaforpligtelser.
Stk. 2. Loven
har endvidere til formål at fastsætte et kontrol- og
sanktionssystem m.v. med henblik på at sikre overholdelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29.
april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af
CO2-udledninger fra
søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF med
senere ændringer (MRV-forordningen), Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2023/2405 af 18. oktober 2023 om
sikring af lige konkurrencevilkår for bæredygtig
lufttransport (ReFuelEU Aviation) med senere ændringer
(ReFuelEU Aviation-forordningen) og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2023/1805 af 13. september 2023 om
anvendelsen af vedvarende og kulstoffattige brændstoffer i
søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF med
senere ændringer (FuelEU Maritime-forordningen).«
4.
Overalt i loven, bortset fra i § 2, nr. 14, 1. pkt., og nr.
18, 3. pkt., ændres »transport« til:
»transport m.m.«
5. I
§ 2, nr. 10, 2. pkt., og § 3 a ændres
»vejkøretøjer« til: »transport
m.m.«
6. § 2,
nr. 11, ophæves.
Nr. 12 og 13 bliver herefter nr. 11 og
12.
7. § 2,
nr. 14, der bliver nr. 13, ophæves, og i stedet
indsættes:
»13)
Transport: Drift af vejgående køretøjer,
jernbaner, luftfart og søtransport.
14) Transport
m.m.: Drift af vejgående køretøjer, jernbaner,
luftfart, søtransport og mobile ikkevejgående
maskiner, herunder fartøjer til sejlads på indre
vandveje, når de ikke er til søs, og landbrugs- og
skovbrugstraktorer samt fritidsfartøjer, når de ikke
er til søs.«
8. § 2,
nr. 17, affattes således:
»17)
Virksomhed:
a) En fysisk
eller juridisk person, der angiver og betaler afgift efter lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. for det flydende
brændstof, der sælges til transport m.m.
b) En fysisk
eller juridisk person, der er leverandør af gasformige
brændstoffer fra en gastankstation el.lign.
c) En fysisk
eller juridisk person, der sælger og leverer flydende eller
gasformigt brændstof til brug i luftfart og
søtransport.
d) En fysisk
eller juridisk person, som hverken angiver eller betaler
energiafgift for brændstoffer, der anvendes til transport
m.m., men videresælger brændstoffet til en fysisk eller
juridisk person, som angiver og betaler energiafgiften efter lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., og selv forbruger
brændstoffet.
e) Virksomheder,
der leverer brændstoffer eller elektricitet, der anvendes til
transport m.m., men er undtaget fra afgiften efter lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«
9. To
steder i § 3, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »transportområdet« til:
»transport m.m.«, », herunder for luft- og
søfart,« udgår, og efter »krav til
brændstoffer« indsættes: »og
elektricitet«.
10. I
§ 3, stk. 4, indsættes efter
»kun brændstoffer«: »og
elektricitet«.
11. I
§ 3, stk. 6, indsættes efter
»virksomheder«: »eller leverandører af
elektricitet eller vedvarende flydende eller gasformige
brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse,«,
efter »stk. 2 eller 3« indsættes: »eller
§ 4 a, stk. 1 eller 4,«, og efter »stk. 2 og
3« indsættes: »eller § 4 a, stk. 1 og
4«.
12. I
§ 3, stk. 7, ændres
»CO2-fortrængningskrav« til:
»CO2e-fortrængningskrav
og iblandingskrav«.
13. I
§ 3 a indsættes efter
»af virksomheden«: »til transport m.m.«
14. I
§ 4, stk. 1, indsættes efter
»beslutninger om VE-brændstoffer«: »og
elektricitet«, og », biobrændstoffer eller
biomassebrændsler« udgår.
15. I
§ 4, stk. 2, ændres
»CO2-emissioner« til:
»CO2e-emissioner«,
»søtransport« ændres til: »luftfart
og søtransport«, og efter
»MRV-forordningen« indsættes: »samt
supplerende regler til ReFuelEU Aviation-forordningen og FuelEU
Maritime-forordningen«.
16. To
steder i § 4 a, stk. 1 og i stk. 2, 1. pkt., og stk.
3-5 og 7, ændres
»CO2-fortrængningskrav« til:
»CO2e-fortrængningskrav
og iblandingskrav«.
17. I
§ 4 a, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »og gas«: »og fra
produktion af elektricitet«.
18. I
§ 4 a, stk. 5, indsættes
efter »kun brændstoffer«: »og
elektricitet«.
19.
Efter § 6 indsættes:
Ȥ 6 a. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling,
herunder gebyrer eller anden betaling, til dækning af
myndigheders omkostninger til administration og tilsyn med
overholdelse af ReFuelEU Aviation-forordningen og FuelEU
Maritime-forordningen og af regler udstedt i medfør af denne
lov, ReFuelEU Aviation-forordningen og FuelEU
Maritime-forordningen.
Stk. 2.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om yderligere
betaling, herunder gebyrer eller anden betaling, til dækning
af merarbejde eller andre merudgifter, herunder til ekstern
konsulentbistand, i situationer, hvor en aktør ikke har
overholdt sine forpligtelser i forordningerne nævnt i stk. 1
eller i regler med relation til forordningerne nævnt i stk. 1
udstedt i medfør af denne lov eller forordningerne
nævnt i stk. 1.«
20. I
§ 8 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for
overtrædelse af ReFuelEU Aviation-forordningen og FuelEU
Maritime-forordningen og for overtrædelse af regler fastsat i
relation hertil.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
21. I
§ 9, stk. 1, indsættes efter
»MRV-forordningen«: », ReFuelEU
Aviation-forordningen eller FuelEU
Maritime-forordningen«.
22. I
§ 9 a indsættes efter
»på skibene«: », eller til at udføre
sine forpligtelser efter FuelEU Maritime-forordningen«.
§ 2
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016 og
lov nr. 328 af 28. marts 2023, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 5, stk. 1, indsættes efter
nr. 6 som nyt nummer:
»7)
Innovativ teknologi for vedvarende energi: Teknologi til produktion
af vedvarende energi, som på mindst én måde
forbedrer en sammenlignelig avanceret teknologi for vedvarende
energi eller gør det muligt at udnytte teknologi for
vedvarende energi, der ikke kommercialiseres fuldt ud, eller som
indebærer en klar risiko.«
Nr. 7-18 bliver herefter nr. 8-19.
2. Overskriften til kapitel 6 b affattes
således:
»Generelle bestemmelser om
VE-støtteordninger og
VE-mærkningsordninger«.3. § 56 b,
stk. 1, affattes således:
»Denne bestemmelse omhandler generelle
bestemmelser om finansielle støtteordninger til fremme af
vedvarende energi og bestemmelser om frivillige
mærkningsordninger.«
4. I
§ 56 b indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Revision af omfang af og betingelser for finansiel støtte
til projekter for vedvarende energi må ikke ske på en
måde, så det har negative konsekvenser for de
rettigheder, som er tildelt i forbindelse med støtten, og
som undergraver den økonomiske levedygtighed af projekter,
der allerede nyder godt af støtte. 1. pkt. er ikke til
hinder for de tilpasninger af støtteordninger, som er
nødvendige for overholdelse af EU's
statsstøtteregler.«
5. I
§ 56 b indsættes som stk. 7-9:
»Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren informerer om rammerne for
frivillige mærkningsordninger for industriprodukter, der
angives at være produceret med vedvarende energi og
vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk
oprindelse.
Stk. 8. Klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at ved
frivillige mærkningsordninger, jf. stk. 7, skal den angivne
procentdel af vedvarende energi, der er anvendt, eller af
vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse,
og som er anvendt ved anskaffelse og forbehandling, fremstilling og
distribution, beregnes på grundlag af nærmere angivne
metoder.
Stk. 9. Klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at
nærmere angivne metoder, jf. stk. 8, ikke indføres i
Lovtidende. Ministeren fastsætter i den forbindelse regler
om, hvordan oplysning om indholdet kan fås.«
§ 3
I lov om gasforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1100 af 16. august 2023, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 674 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli
2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om
ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211,
side 94, som ændret ved direktiv 2019/692/EU af 17. april
2019 om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler
for det indre marked for naturgas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side
1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018,
nr. L 328, side 82, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af
direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv
98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra
vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets
direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023,
EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om
ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og
dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015,
nr. L 239, side 1.«
2. I
§ 12 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, at et transmissionsselskab, en
transmissionssystemejer og en systemoperatør skal
videregive målinger efter stk. 1, nr. 2, til en EU-database
og verificere indberettede målinger fra økonomiske
aktører.«
3. I
§ 14 indsættes som stk. 10:
»Stk. 10.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, at et distributionsselskab skal videregive målinger efter
stk. 1, nr. 2, til en EU-database og verificere indberettede
målinger fra økonomiske aktører.«
§ 4
I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2023, som
ændret senest ved § 5 i lov nr. 673 af 11. juni 2024,
foretages følgende ændringer:
1. I
fodnoten til lovens titel
indsættes efter: »dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme
af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende
2018, nr. L 328, side 82,«: »som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18.
oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001,
forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt
angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om
ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende,
L af 31. oktober 2023,«.
2.
Efter § 9 indsættes i kapitel
2:
Ȥ 9 a. Klima, energi-
og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at ejere og
brugere af husholdnings- og industribatterier, herunder
tredjeparter, der med udtrykkeligt samtykke handler på
ejernes eller brugernes vegne, skal have adgang til
grundlæggende oplysninger i batteristyringssystemerne,
herunder om, hvordan adgangen opnås.
Stk. 2. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
ejere og brugere af elkøretøjer, herunder
tredjeparter, der med udtrykkeligt samtykke handler på
ejernes eller brugernes vegne, skal have adgang til
grundlæggende oplysninger om
køretøjsbatterierne og køretøjernes
placering, herunder om, hvordan adgangen opnås.
Stk. 3. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
tilsyn med overholdelsen af regler, der er udstedt i henhold til
stk. 1 og 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere
efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler
om, at andre offentlige myndigheder bemyndiges til at føre
tilsyn med overholdelsen af regler, der er udstedt i henhold til
stk. 1 og 2.«
§ 5
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2025, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr.
9-13, § 2, nr. 1-3 og 5, og § 4 træder i kraft den
21. maj 2025.
Stk. 3. For de
virksomheder inden for luftfart og søtransport, som omfattes
af § 2, nr. 13 og 14, i lov om reduktion af drivhusgasser fra
transportsektoren m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6
og 7, og som ved lovens ikrafttræden omfattes af § 5,
stk. 1, i lov om reduktion af drivhusgasser fra transportsektoren
m.v., får forpligtelserne i § 5, stk. 1, først
virkning fra den 1. januar 2026.
Officielle noter
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11.
december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.
Loven indeholder endvidere bestemmelser, der gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413
af 18. oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001,
forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt
angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om
ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende,
L af 31. oktober 2023.
1)
Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme
af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
(omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2413 af 18.
oktober 2023 om ændring af direktiv (EU) 2018/2001,
forordning (EU) 2018/1999 og direktiv 98/70/EF for så vidt
angår fremme af energi fra vedvarende energikilder og om
ophævelse af Rådets direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende,
L af 31. oktober 2023.
1)
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli
2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om
ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211,
side 94, som ændret ved direktiv 2019/692/EU af 17. april
2019 om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler
for det indre marked for naturgas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side
1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018,
nr. L 328, side 82, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2023/2413 af 18. oktober 2023 om ændring af
direktiv (EU) 2018/2001, forordning (EU) 2018/1999 og direktiv
98/70/EF for så vidt angår fremme af energi fra
vedvarende energikilder og om ophævelse af Rådets
direktiv (EU) 2015/652, EU-Tidende, L af 31. oktober 2023,
EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om
ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og
dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015,
nr. L 239, side 1.