L 28 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love.

(Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser og ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.).

Af: Skatteminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2020-21
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 26-11-2020

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. november 2020

20201_l28_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 26. november 2020

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget sikrer nødvendige stramninger vedrørende reglerne for fast driftssted og opstramninger vedrørende transfer pricing, der giver bedre arbejdsbetingelser for skattemyndighederne og mere klare regler for tidsfrister for transfer pricing-dokumentationen. EL er dog stærkt bekymret over den del af lovforslaget, der omhandler virksomheders mulighed for at fradrage endelige underskud i likviderede udenlandske selskaber i den danske selskabsskat, endskønt man aktivt har fravalgt international sambeskatning. Dermed bryder man med den grundliggende symmetri i skattesystemet, hvor man kun kan fradrage, hvis man samtidig også betaler skat. EL noterer sig, at en EU-dom tvinger Danmark til at indføre denne mulighed. EL vil opfordre til, at udviklingen på området følges nøje med henblik på at sikre, at dette ikke udvikler sig til at skabe et markant mindreprovenu for statskassen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 7

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

1) I stk. 3 ændres »§§ 3 og 4,« til: »§§ 3 og 4 og § 6, nr. 1, 2, 5 og 7,«.

[Ændring af virkningstidspunkt, som konsekvens af at skattepligtige med bagudforskudte indkomstår allerede har påbegyndt indkomståret 2021]

2) Stk. 4 udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved lovforslagets § 7, stk. 3, er det foreslået, at ændringerne af kulbrinteskatteloven og ligningsloven i §§ 3 og 4 skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.

Lovforslagets § 6, nr. 1, 2, 5 og 7, vedrører ændringerne i skattekontrolloven vedrørende dokumentationspligten for transaktioner mellem interesseforbundne parter. Efter lovforslagets § 7, stk. 4, skal disse bestemmelser have virkning for indkomståret 2021 og senere indkomstår. For skattepligtige, der har et bagudforskudt indkomstår, er indkomståret 2021 imidlertid allerede i gang.

Det foreslås derfor, at lovens § 6, nr. 1, 2, 5 og 7, ligesom bestemmelserne i §§ 3 og 4 skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.

Det betyder, at for skattepligtige med bagudforskudt indkomstår vil de foreslåede ændringer vedrørende dokumentationspligten for transaktioner mellem interesseforbundne parter i lovforslagets § 6, nr. 1, 2, 5 og 7, først have virkning fra og med indkomståret 2022. Følger den skattepligtiges indkomstår kalenderåret, eller har den skattepligtige fremadforskudt indkomstår, vil de foreslåede ændringer i § 6, nr. 1, 2, 5 og 7, have virkning fra og med indkomståret 2021, da indkomstårene i disse tilfælde først påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.

Til nr. 2

Ved lovforslagets § 7, stk. 4, er det foreslået, at ændringerne vedrørende dokumentationspligten for transaktioner mellem interesseforbundne parter i § 6, nr. 1, 2, 5 og 7, skal have virkning for indkomståret 2021 og senere indkomstår.

Som følge af ændringsforslag nr. 1 vil lovens § 6, nr. 1, 2, 5 og 7, i stedet skulle have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere, jf. den foreslåede ændring af lovforslagets § 7, stk. 3.

Det foreslås derfor, at lovforslagets § 7, stk. 4, udgår. Der er tale om en konsekvens af ændringsforslag nr. 1.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. oktober 2020 og var til 1. behandling den 30. oktober 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet har den 26. november 2020 foretaget en teknisk gennemgang af dele af lovforslaget over for udvalget.

Høringssvar

Lovforslaget er en delvis genfremsættelse af lovforslag nr. L 48 (folketingsåret 2019-20). Et udkast til lovforslag nr. L 48 (folketingsåret 2019-20) har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 12. september 2019 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 41 (folketingsåret 2018-19, 2. samling). Den 12. oktober 2020 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V) Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) nfmd. Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)42
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Alternativet (ALT)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)4